Arbejderne omfatter udførelse af specialrengøring og skadesanering på på/ved/i bygninger og ejendomme i Odense Kommune.
Formålet med skadeservice er at redde ordregivers bygninger og værdier samt minimere skaden på ordregivers bygninger og værdier.
Tilbudsgiver skal kunne håndtere mange skader efter ekstreme vejrlig, f.eks. skybrud, hvor bygninger på samme tid og på mange adresser er blevet ramt.
Undtaget fra nærværende aftale er: Almindelig daglig rengøring.
Leverandøren skal således kunne tilbyde udførelse af følgende opgaver (listen er ikke udtømmende):
- Opsugning af vand (Brugsvand, regnvand og/eller kloakvand. Arbejdet skal kunne foregå med egnet materiel og materialer både som optørring, opsugning med pumper eller vandstøvsuger og lignende.)
- Håndtering af bygningsdele, inventar og ejendele, der skal bevares
- Håndtering af bygningsdele, inventar og ejendele, der skal bortskaffes
- Specialrengøring (Rengøring af bygninger og inventar efter: Vandskader, brandslukning, rørbrud, oversvømmelse og skybrud mm.; Brand, røg og sodskader; Angreb af forskellige svampe herunder skimmel; Indbrud og hærværk, herunder fjernelse af glasskår, splinter, ituslåede effekter mm.; Skadedyr (ikke bekæmpelse); Kemikaliespild og forrådnelse; Desinficering; Sanering efter dødsfald; Lugtsanering – Lokaliteter, hvor der ikke er synligt skidt, men hvor bruger klager over lugte.)
- Koordinerende samarbejde med håndværkere og håndtering af skadesudbedring
- Affugtning af berørte lokaliteter (Opsætning og nedtagning af affugtere med afløb eller opsamler inkl. tømning efter behov; Tilsyn af materiel; Måling af fugtniveauer; Kontrolprøver)
- Leje af maskiner (f.eks. affugtere, varmepaneler, containere, luftrensere)
- Miljøscreening og miljørapporter
- Analyse for farlige stoffer såsom PCB og asbest
- Rapportering efter fase 1 (assistancerapport) og fase 2 (omfangsrapport)