Cerius og Radius ejer, driver og udbygger elnettet i størstedelen af Østdanmark. Vi sikrer strøm til 1,5 mio. danske elnetkunder, som har strøm i kontakten 99,9 pct. af tiden af tiden. Den øgede elektrificering stiller krav, og det er vores ansvar, at elnettet på Sjælland, Lolland-Falster og øerne er gearet til en fremtid, hvor vi er fri for fossile brændsler. En fremtid, hvor du trygt kan investere i en varmepumpe, en elbil eller få sat solceller på taget. Cerius A/S dækker Syd- og Vestsjælland, Lolland-Falster og øerne, mens Radius Elnet A/S driver og udbygger elnettet i hovedstaden, Nordsjælland og i dele af Midtsjælland. De to netselskaber drives sideordnet og efter samme principper.
Her offentliggøres Cerius' og Radius' aktive udbud løbende. I vores udbudsplan kan du se relevante oplysninger om det enkelte udbud. Hvis du ønsker at deltage i et offentligt udbud i Cerius eller Radius, så skal du registrere dig som bruger på comdia.com og logge dig ind. Hvis du har behov for hjælp til din registrering eller har tekniske spørgsmål til brug af systemet, så er du velkommen til at kontakte Comdia Support på telefon 7199 3672 eller på mail support@comdia.com.
Nogle gange går Cerius og Radius i dialog med markedet inden en opgave udbydes. Dette er en strategisk beslutning grundet et ønske om bedre dialog og samarbejde med det private erhvervsliv. Du er derfor velkommen til at kontakte Cerius og Radius om konkrete indkøb.