For at sikre en tæt kontakt til det private erhvervsliv og en åben adgang til de mange offentlige opgaver, der udbydes i Faaborg-Midtfyn Kommune, har vi valgt at tilbyde alle interesserede virksomheder muligheden for at registrere sig på vores leverandørliste.
Ønsker du som virksomhed at samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune, kan du oprette en gratis profil i systemet og skrive dig på listen på de fagområder, som er relevante for din virksomhed. Det er vigtigt, at du kun udfylder de fagområder, som din virksomhed beskæftiger sig med.
Når din virksomhed er registreret på leverandørlisten, kan du efterfølgende blive inviteret til at byde på bygge- og anlægsarbejde.