Odense Kommune står overfor en gennemgribende modernisering og renovering af flere tandklinikker. I den forbindelse har kommunen behov for dentalstole (units), øvrigt klinikinventar og større udstyr til tandklinikker, samt installering heraf, som en del af renoveringsprojekterne. Odense Kommune ønsker derfor at oprette nærværende dynamiske indkøbssystem, således inventar til hvert renoveringsprojekt udbydes selvstændigt som konkrete indkøb (miniudbud). Hertil kan det dynamiske indkøbssystem ligeledes anvendes i forbindelse med mindre enkeltstående indkøb som ikke er en del af renoveringsprojekterne.