Leverandøren skal varetage udførelse af hel- og delproteser, reparation og rebasering/ duplikeringer samt øvrige kliniske opgaver af proteser på henvisning af Center for Tandpleje i Odense Kommune, Voksentandplejen.
Opgaven omfatter aftryk og evt. tilpasning og aflevering til patienten. Opgaven omfatter ikke en eventuel efterfølgende klinisk tilretning udover i umiddelbar forbindelse med aflevering af ny protetik. Dog kan der forekomme fornyet henvisning med behov for rebasering.
Patienten skal ikke indkaldes til ekstra kontroller/proteseundersøgelse mv. efter afsluttet behandlingsforløb – medmindre dette er specifikt aftalt med ordregiver.
Leverandøren skal følge relevant og gældende lovgivning også i forhold til journalføringsforpligtelser og indhentelse af samtykker og sporbarhed i materialer.