Odense Kommune er i gang med at udarbejde udbudsmaterialet i forbindelse med udbud på køb af Tørstofspredere, kombispredere og befugtningsspredere. I den forbindelse ønsker Odense Kommune at høre markedet om udbudsmaterialet.
Markedets aktører gives her mulighed for at kommentere på materialet inden offentliggørelse.
Følgende dokumenter ønsker Odense Kommune kommentarer til:
Udkast til Udbudsbetingelser:
Giver punkterne 12 og 13 (Tildelingskriterium og underkriterier, samt Tilbudsevaluering) anledning til spørgsmål?
Udkast til kontrakt
Giver §17(Misligholdelse) og §19(Bod) anledning til spørgsmål?
Giver §11 stk. 2 (Prisregulering) anledning til spørgsmål (Indeks type)?
Udkast til Tilbudslister - bilag 2A, bilag 2B og bilag 2C:
Er tilbudslisten generelt let forståelig eller giver den anledning til tvivlsspørgsmål? I så fald hvilke?
Er evalueringsarket letforståeligt eller giver den anledning til tvivlsspørgsmål? I så fald hvilke?
Udkast til Kravspecifikationer:
Giver nedenstående krav anledning til spørgsmål og kan disse krav efterleves?
Delaftale 1 og 3:
Der må maksimalt springes med et interval på 5,0 g/m2 på doseringsintervallet. Sprederen skal kunne dosere tørstof i intervallet 5 - 150 g/m².
Delaftale 1 og 3:
Sand og salt kan benyttes i spredere?
Delaftale 1:
Sprederen skal have minimum 1 stk. diode arbejdslygte som afgiver hvidt lys, til belysning af det fulde spredebillede. Arbejdslygte skal være anbragt således, at lyskeglen er rettet nedad, så den ikke virker blændende for andre trafikanter. Lysstyrken skal være minimum 2800 lumen i arbejdsområdet.
Arbejdslygten skal opfylde IP-klassificering IP67.
Delaftale 2 og 3:
Kan leverandør efterleve krav om API løsning, uanset om det er Leverandørs API løsning eller Ordregivers API løsning?
Delaftale 1, 2 og 3
Kan leverandør efterleve en leveringstid på 4 måneder i alle delaftaler? Ved leveringstid forstås: fra afgivelse af ordre til levering af spreder. Dette er også gældende for optionsordrer.
Er der yderligere krav i de 3 specifikationer, der ikke er mulige at efterleve og så fald, hvorfor ikke?
Følgende bilag til orientering:
- Bilag 3: Samfundsansvar (CSR)
- Bilag 4B: Databehandleraftale - delaftale 2
- Bilag 4C: Databehandleraftale - delaftale 3
- Bilag 5: Støtteerklæring
- Bilag 6: Konsortieerklæring
- Bilag 7: Datablad på sand
Bemærk, at I kan indgå i høringen som anonyme, såfremt dette ønskes.