Vedrørende pkt. 2.1 (Ydelsen)
Det fremgår af udbudsmaterialet, at kørslen ikke kan gennemføres på en OST-tilladelse.
Det bemærkes, at OST-tilladelser blev afskaffet med taxiloven af 2018, og at der i dag alene findes én tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.
Henvisningen fremstår derfor som forældet og skaber uklarhed om det retlige grundlag for den udbudte kørsel.
Det er i den forbindelse uklart, om kørslen skal udføres som taxikørsel eller som anden form for kontraktkørsel. Denne sondring er væsentlig, da en række krav – herunder fx taxameter, videoovervågning og tilknytning til kørselskontor – alene kan stilles ved taxikørsel i henhold til gældende lovgivning.
Det anmodes derfor om, at ordregiver:
præciserer hvilken type tilladelse og regulering kørslen skal udføres under,
retter henvisningen til den gældende taxilov,
samt sikrer, at de stillede krav er lovlige og proportionale i forhold til den valgte kørselsform.
https://www.fstyr.dk/erhverv/taxi/lovgivning-og-tilsyn
Anvendelsesområde for tilladelser til erhvervsmæssig persontransport
§ 4. En tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, jf. § 3, kan anvendes til
1) kørsel for en offentlig myndighed, som myndigheden udfører i medfør af lov,
2) limousinekørsel, hvorved forstås repræsentationskørsel og lignende kørsel i
a) biler, der er specialbyggede limousiner, eller
b) biler, hvis almindelige handelsværdi før skatter og afgifter overstiger 500.000 kr., og
3) taxikørsel, hvorved forstås kørsel, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2.
Stk. 2. Taxikørsel må kun sælges af et kørselskontor.
Stk. 3. Transportministeren kan tillade, at en bil, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2, anvendes til limousinekørsel, hvis bilen i kraft af sin indretning, udstyr eller historiske værdi besidder en særlig attraktionsværdi som limousine.