445059 - Svendborg Kommune profylaksebekendtgørelse vedr. levering af lovguidesystem. Tender

Description

Svendborg Kommune har behov for indkøb af et lovguidesystem.

Svendborg Kommunes nuværende kontrakt vedr. lovguidesystem udløber den 31.december 2025. Svendborg Kommune har derfor afsøgt markedet for hvilke muligheder, der er for indkøb af nyt lovguidesystem.

Kommunens nuværende leverandør af lovguidesystem er J H SCHULTZ INFORMATION A/S, der leverer løsningen Schultz KommuneKoncept, indkøbt via den tidligere SKI 02.19. Derudover har enkelte afdelinger købt licenser til Karnovs jurapakke ved Karnov Group.

Svendborg Kommune har i forbindelse med markedsafdækningen konstateret, at der har eksisteret to leverandører af lovguidesystemer:

• J H SCHULTZ INFORMATION A/S og

• Karnov Group.

Begge leverandører tilbød løsninger, der dækkede kommunens behov inden for området.

Medio juni 2024 har J H SCHULTZ INFORMATION A/S imidlertid oplyst, at de har solgt deres lovguidesystem til Karnov Group, hvorfor der herefter kun eksisterer én leverandør af danske lovguidesystemer, Karnov Group.

Det nye lovguidesystem skal primært understøtte kommunens medarbejdere i arbejdet med og anvendelsen af love og regler inden for beskæftigelses- og socialområdet, serviceloven samt offentligretlig lovgivning generelt. Derudover skal systemet anvendes til håndtering af personaleforhold og inkludere Kommunernes Landsforenings (KL) kommentarer til overenskomster og aftaler.

Systemet skal opfylde følgende krav:

1. Lovgivning og vejledning

• Adgang til opdaterede love og vejledninger inden for beskæftigelses- og socialområdet, serviceloven samt offentligretlig lovgivning generelt.

• Integration af KL’s kommentarer og fortolkninger i forhold til overenskomster og aftaler.

• Kommentarer fra lovforarbejder m.m.

2. Skræddersyede indholdsmuligheder

• Mulighed for at uploade og vedligeholde kommunens egne procedurer, regler og arbejdsgange i systemet.

• At indhold kan kategoriseres og tilpasses specifikke lovområder for nem adgang for medarbejderne.

3. Brugervenlighed og søgefunktion

• Avanceret søgefunktion som gør det muligt at finde relevante love, regler og kommentarer hurtigt og effektivt.

• Intuitivt interface, der gør det let for medarbejderne at anvende systemet i dagligdagen.

4. Opdateringer og vedligeholdelse

• Løbende opdateringer af lovgivning mv., så systemet altid indeholder de nyeste juridiske oplysninger.

• Automatisk opdatering af KL’s kommentarer ved ændringer i overenskomster og aftaler.

5. Adgang og roller

• Systemet skal være tilgængeligt for alle relevante medarbejdere i kommunen, med mulighed for at differentiere adgangsrettigheder afhængigt af brugernes roller.

Idet der på nuværende tidspunkt kun eksisterer én leverandør, der kan levere et lovguidesystem, vil Svendborg Kommune indgå en kontrakt med Karnov Group om indkøb af ”Karnov Kommune 360 Total”

Kontrakten agtes indgået for 6 år, med mulighed for årlig udtrædelse i forbindelse med et årsskifte.

Markedet vil løbende blive afsøgt for eventuelle nye leverandører på området.


Tender procedure

[T] "Direkte tildeling / Profylakse"

The Contracting Authority / Contact details

Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg

Participants / Award information

Winner(s):
Participants:

Documents

0
No publicly accessible documents have been added

Disciplines

  • Administration services