Med projektet Den Genskabte Borg opføres en rekonstruktion af Harald Blåtands Trelleborg som en udvidelse af de eksisterende museums- og formidlingsfaciliteter på Museet ved Trelleborg. Rekonstruktionen omfatter et udsnit af den oprindelige borg med vold, palisade, voldgrav, bro, port, plankeveje, tre langhuse samt ny servicebygning og lift.
Udsnittet opføres 1:1 med formålet at give besøgende en fornemmelse af, hvordan livet som vikingekriger har været under Harald Blåtand. Ambitionen med Den Genskabte Borg er at fortælle Trelleborgs historie og borgens arkæologiske baggrund i nye autentiske rammer med en levendegørelse af formidling og aktiviteter for både børn og voksne.
Projektet udbydes i to storentrepriser for henholdsvis anlægsarbejder mv. og tømrer-snedker-arbejder.
ARBEJDER
Nærværende storentreprise for tømrer indeholder overordnet de følgende arbejder:
Tømrer/snedker
Herunder opførelse af tre komplette langhuse i egetræ, træpalisader, port, portrum, bro og brodæk.
Murer
Herunder lerstampede gulve og bålsteder
Smed
Håndsmedet beslåning
OBS
Udbuddet er bekendtgjort ved udbudsbekendtgørelse sendt til offentliggørelse i EU-Tidende (TED)
den 20. januar 2025.
Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud med prækvalifikation efter udbudsloven (lov nr.
1564 af 15. december 2015 med senere ændringer). Det betyder, at alle interesserede økonomiske
aktører kan ansøge om at deltage i udbuddet. Det er dog kun ansøgere, som Ordregiver udvælger
(prækvalificerer) og opfordrer dertil, der kan afgive tilbud.
Ordregiver vil prækvalificere 5 ansøgere.
Ordregiver kan alene prækvalificere og tildele storentreprisekontrakten til økonomiske aktører, der
opfylder de i udbuddet fastsatte egnethedskrav, og som ikke er omfattet af de angivne udelukkelsesgrunde (Ordregiver vil dog naturligvis iagttage proceduren for "self-cleaning", jf. udbudslovens § 138,
hvis der er grundlag for dette).
Storentreprisekontrakten vil blive tildelt til dén tilbudsgiver, der har afgivet den laveste pris. Storentreprisekontrakten med den vindende tilbudsgiver vil blive indgået på de vilkår og betingelser, der
fremgår af udbudsmaterialets udkast til storentreprisekontrakt med bilag samt eventuelle tilpasninger
som følge af spørgsmål/svar og rettelsesblade, herunder forhandlingerne.