Disponering af sider: Vi er rigtig glade for, at ordregiver lægger op til en grundig løsningsbeskrivelse og udfoldelse af de fem cases og ikke har en skarp sidebegrænsning. Vi vil dog opfordre til, at man lader det være op til tilbudsgiver selv at disponere sine sider. Fx synes der at være uoverensstemmelse mellem vægtning og sidetal ift. underkriteriet Samarbejdsmodel og Læring, der vægter 20%, men kun er tildelt 1 side ud af i alt 23,5 sider, som den samlede løsningsbeskrivelse må fylde.

Underkriteriet Samarbejdsmodel og Læring: Umiddelbart kan vi også blive i tvivl om, hvilke elementer under underkriteriet Samarbejdsmodel og Læring ordregiver ønsker udfoldet i tilbuddet, når det allerede i udbudsbetingelserne er ganske godt beskrevet, hvilke krav og ønsker ordregiver har til samarbejdet med leverandørerne. Derfor anbefaler vi, at man enten reducerer underkriteriets vægtning, eller alternativt uddyber hvilken form for beskrivelse, man ønsker, der ligger ud over udbudsmaterialets krav.

Forhandlingsmøde: At forhandlingsmødet ikke nødvendigvis er en fast del af tilbudsprocessen, vurderer vi som uhensigtsmæssigt, fordi også den del af processen kan blive et taktisk spil, hvor nogle tilbudsgivere byder højt prismæssigt og satser på genforhandling, mens andre giver deres bedste/billigste bud første gang. Dermed kan udgangspunktet for forhandling blive skævt fra starten. Vi anbefaler, at der indlægges forhandlingsmøde som et fast element, og at der lægges op til, at tilbudsgiverne skal indgive deres mest realistiske pris fra starten.

Udbuddets omfang: Hvis det er korrekt forstået, at den samlede volumen på opgaven er 220 borgere, som fordeles ligeligt mellem de to valgte leverandører, vil vi gerne anerkende ordregiver for dette – vi synes, det er meget positivt, at ordregiver på den måde giver begge leverandører en god mulighed for at komme godt i gang med rammeaftalen og desuden kan vide sig sikre på, at forudsætningerne for prissætningen holder. Det håber vi, at ordregiver viderefører i det endelige udbudsmateriale.

En ekstra forløbstype: Der lægges i udbudsmaterialet op til, at aftalen omfatter en forløbstype – i form af en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret virksomhedsrettet indsats. Da vi er meget optaget af at skabe en bæredygtig løsning for borgerne, har vi altid et stærkt fastholdelsesfokus – især for en målgruppe som denne. Derfor anbefaler vi, at ordregiver lægger snittet for indsatsen anderledes, så man sikrer, at borgeren får præcis den intensitet, der er behov for (hverken mere eller mindre), i alle faser af forløbet. Vores konkrete anbefaling er, at man opdeler indsatsen i to forløbstyper: 1) En helhedsorienteret virksomhedsrettet indsats og 2) en fastholdelsesindsats til at følge borgeren tæt efter ekstern udplacering i praktik/job. Sidstnævnte er almindeligvis en relativ billig indsats sammenlignet med den intensive og bredspektrede indsats, som den virksomhedsrettede indsats er en del af. Ved at opdele aftalen i to forløbstyper sikrer man, at kommunen ikke betaler for en dyr helhedsorienteret indsats længere tid end nødvendigt, og man forebygger samtidig risikoen for, at forløbet stoppes, mens borgeren fortsat har behov for tæt opfølgning.

Udspecificering af målgrupperne: Det er rigtigt fint, at ordregiver har udspecificeret, at der er en undermålgruppe bestående af borgere med etnisk minoritetsbaggrund – både ift. tilbudsgivers beskrivelse af indsatsen og ift. prissætning, hvor tolkebistand skal medregnes. Af samme grund ville vi rigtig gerne have en yderligere målgruppebeskrivelse i det endelige udbudsmateriale, herunder med udspecificering af: 1) Hvor stor en andel af målgruppen forventes at have etnisk minoritetsbaggrund og ringe/ingen danskkundskaber, 2) hvordan forventes fordelingen mellem borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser at være og 3) kan der også være tale om sygemeldte borgere, der også kunne have været i målgruppen for jobafklaringsforløb?

Borgernes tidligere indsatser: Til målgruppebeskrivelsen ville det også være en stor hjælp for tilbudsgivernes tilrettelæggelse af forløbene at vide, hvilke andre tidligere indsatser målgruppen typisk har gennemgået. Er der fx tale om borgere, der har prøvet alle/de fleste andre indsatstyper, fx tværfaglige forløb for aktivitetsparate eller mestringsforløb, uden tilstrækkelig effekt? Eller kan der også være borgere, som har kørt under radaren, og hvor der endnu ikke har været forsøgt en lang række forskellige beskæftigelsesindsatser?

Casene: Vi undrer os over, at casene primært vedrører borgere med psykiske og sociale udfordringer, mens der ingen eksempler er på borgere med fysiske funktionsnedsættelser. Samtidig kan vi se, at borgerne i casene er relativt unge - 3 ud af 5 er under 30 år, selvom denne målgruppe ifølge udbudsmaterialet udgør den mindste målgruppe. Vi håber derfor, at casene i det endelige udbudsmateriale vil afspejle de forskellige målgruppers udfordringer lidt bredere.

Borgergrupper og indsatsspor: Vi anbefaler, at det i kravspecifikationen tydeliggøres: 1) Hvorvidt de tre borgergrupper, jf. pkt. 4.2, er det samme som det, der et andet sted i materialet kaldes indsatsspor, 2) om borgergruppe 1, dvs. borgere, der ikke er i stand til at deltage i et aktivt forløb, er tænkt som en individuel mentorindsats, 3) hvordan man differentierer mellem borgergruppe 2 og 3, som vi umiddelbart har svært ved at se forskellen på.

Timetal: Vi synes ikke at kunne se, at der i udbudsmaterialet er angivet forventet timetal for borgerne. Vi ved naturligvis, at det er meget individuelt, og at tilbuddene skal være så fleksible, at de kan bruges på meget forskellige timetal. Men et timeinterval kunne være en fin indikator for dels borgernes funktionsniveau og dels ordregivers ønsker om forløbenes tilrettelæggelse.

Vekselvirkning mellem udvikling og afklaring: Vi er klar over, at ressourceforløbene har til formål at udvikle borgernes funktionsniveau mhp. job eller uddannelse, men tænker samtidig, at denne type forløb plejer at fungere som en vekselvirkning mellem udvikling og afklaring. Vi ved også, at der almindeligvis vil være borgere i målgruppen, for hvem det ikke lykkes at komme i job eller uddannelse, og hvor afklaring og dokumentation af funktionsevne mhp. vurdering af fremtidigt forsørgelsesgrundlag er nødvendig for kommunen, fx ift. fleksjob eller evt. indstilling til førtidspension. Her tænker vi, at ordregiver med fordel kunne tilføje et afklaringselement i udbuddet, der understøtter borgerens næste skridt og kommunens evt. videre arbejde med borgeren.

Løbende optag eller intervaloptag: Vi ved af erfaring, at borgerne også inden for ressourceforløb kan have meget forskellige funktionsniveauer og således kan visiteres til indsatser af både kortere eller meget langvarige forløb. Vi anbefaler derfor, at ordregiver i udbudsmaterialet tydeliggør, hvorvidt man ønsker løbende forløbsoptag af borgere, som så skal indsluses på igangværende forløb, eller om man fx foretrækker optag i intervaller, så en borgergruppe kan følges ad.

Progressionsmåling: Ifølge pkt. 5.7 Progression og afrapportering fremgår det, at afrapporteringen bl.a. skal indeholde ’afløbet – hvor kommer borgerne hen – hvor ender de?’ Her vil vi blot henlede ordregivers opmærksomhed på, at eksterne leverandører kun har mulighed for at følge borgeren fx 6 mdr. eller 12 mdr. efter endt forløb ved at have forskeradgang til Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM database. Leverandørerne kan derimod lave statistiske udtræk i egne sagssystemer, der opgør borgerens næste skridt ved afslutning af forløbet.

Fraværsregistrering: Vi anbefaler, at ordregiver i udbudsmaterialet uddyber, hvordan fraværsregistrering forventes at skulle foregå – både borgerens melding om fravær til leverandøren og evt. kommunen og leverandørens orientering til kommunen – og om der er tale om en (gratis) it-løsning, som Odense kommune allerede anvender.

To eller flere priser: Hvis det er korrekt forstået, at de tre borgergrupper, jf. pkt. 4.2 i kravspecifikationen, både kan omfatte tværfaglige forløb, herunder gruppeforløb, og individuelle mentorforløb, anbefaler vi, at prisen også differentieres. Fx kunne man i stedet for en samlet pris angive to priser – en pris, der vedrører tværfaglige forløb bestående af både individuelle samtaler/mestring og gruppeaktiviteter, og en pris, der udelukkende omhandler individuelle mentorforløb. Hvis man også vælger at lave et fastholdelsesforløb (som vi har anbefalet under Kravspecifikation), bør dette forløb også have sin egen pris.

Mindste- og maxpriser: For at give tilbudsgiverne et pejlemærke på, hvor ordregiver forventer at priserne skal ligge, anbefaler vi, at ordregiver lægger op til en prismargen med mindste- og maxpris, alternativt i hvert fald en maxpris. Det vil samtidig være en indikator for tilbudsgiverne om, hvor komplekse ressourceforløb ordregiver ønsker og ikke mindst gøre det nemmere for ordregiver at vurdere meget forskellige tilbud, hvor prioritering af kvalitet og pris kan variere meget.

Medarbejderkompetencer og erfaring: Vi synes ikke, at skemaet over medarbejdernes kompetencer tager højde for, at tilbudsgiverne ikke altid har alle medarbejderantal eller -kompetencer på plads, inden de er sikret en rammeaftale. Det kan fx gøre det svært at udspecificere antal og erfaringsår. Vi anbefaler, at skemaet blot lægger op til en beskrivelse af de fagligheder og kompetencer, som tilbudsgiver byder ind med, og som vil være til stede ved kontraktstart.

Faggrupper og antal medarbejdere: Vi tænker, at man med fordel kunne opgøre medarbejdergrupper i faggrupper ved at lave et felt hertil, fx psykolog eller socialrådgiver. Det ville også være fint, at man i skemaet tager højde for, at nogle tilbudsgivere har mange afdelinger rundt om i landet, så det fremgår tydeligt, om procenten af antal medarbejdere er for en specifik afdeling/region eller for hele tilbudsgivers virksomhed.

Misligholdelse af aftalen: Ifølge §13 Leverandørens misligholdelse karakteriseres det som misligholdelse, hvis ikke min. 30 % af de henviste borgere under forløbet er i virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinære timer. Vi anbefaler, at det udspecificeres, hvordan dette krav opgøres ift. tidshorisont, praktikuger – og -typer samt timetal. Skal leverandøren fx leve op til kravet inden for de 26 uger, som forventes at være den mest anvendte forløbslængde, eller er det tilstrækkeligt at leve op til kravet i løbet af en evt. forlængelse – eller i løbet af et meget langvarigt forløb på fx 3 år, som case 2 bl.a. illustrerer. Er det kun virksomhedspraktik af 4 uger, der tæller med i opgørelsen, og er der et minimumstimetal for, at praktikkerne er fyldestgørende for kravet?

Mulighed for at rette op på fravigelsen: Vi opfordrer til, at ophør af aftalen pga. misligholdelse først kan finde sted, når leverandøren har haft mulighed for at rette op på fejlen, og at formen og tidsrammen for dette defineres nærmere i rammeaftalen.

Vi vil også gerne anerkende ordregivers fordeling af borgerne mellem de to leverandører. Vi vil desuden opfordre til, at ordregiver angiver en økonomisk ramme for, hvad ordregiver ca. forventer at anvende på indkøb inden for rammeaftalen.