Udbudsbrev
Vedr. hovedentreprise – Danmarks Port, Fredericia
Fredericia Kommune indbyder hermed til afgivelse af tilbud på hovedentreprisen vedrørende istandsættelse og restaurering af Danmarks Port i Fredericia.
Beskrivelse af opgaven
Arbejdet omfatter en samlet hovedentreprise med bl.a. følgende hovedaktiviteter:
Nedbrydning og jord-/betonarbejder
Smedearbejde, inkl. demontering og nyopførelse af stålkonstruktioner og gelændere
Murer- og pudsarbejder, inkl. genopbygning af brystningsmure og sandstensafdækning
Blikkenslagerarbejde med kobberafdækninger
Elarbejder og malerarbejder
Stilladsarbejde og koordinering, jf. beskrivende tilbudsliste
Opgaven udbydes som hovedentreprise med AB 18 Forenklet som aftalegrundlag.
Tidsplan
Det forventes, at arbejdet igangsættes 1. september 2025 og afsluttes senest i uge 42 (fredag den 17. oktober 2025).
Udbudsmateriale
Det samlede udbudsmateriale består af:
Beskrivende tilbudsliste (revideret pr. 01.05.2025)
Tegninger og eventuelle rettelsesblade
Projektgennemgang
Der afholdes projektgennemgang med deltagelse af rådgiver:
🗓 Mandag den 2. juni 2025 kl. 9.00
📍 Ved Danmarks Port, Fredericia
Entreprenører opfordres til at deltage, og eventuelle spørgsmål til projektet bedes forberedt til denne gennemgang.
Tilbudsafgivelse
Tilbud skal være Fredericia Kommune i hænde senest mandag den 23. juni 2025 kl. 12.00.
Tilbuddet skal uploades på den digitale tilbudsportal www.comdia.dk.
Tilmelding til opgaven med henblik på at kunne afgive tilbud skal ske senest fredag den 23. maj 2025 kl. 10.00.
Spørgsmål vedrørende projektet
Eventuelle spørgsmål til projektets indhold og udførelse kan rettes skriftligt til:
Steen Thielsen
Bygningskonstruktør / restaurering
Tlf.: +45 2523 0040
E-mail: st@mejeriet.dk
Spørgsmål kan stilles indtil 7 kalenderdage før tilbudsfristen.
Spørgsmål om det administrative og udbudsmæssige
rettes til:
Jannick Østengaard Larsen
Bygningskonstruktør
Ejendomsafdelingen, Fredericia Kommune
Tlf.: +45 4074 6664
E-mail: jannick.larsen@fredericia.dk
Øvrige oplysninger
Fredericia Kommune forbeholder sig ret til frit at antage ethvert indkommet tilbud eller forkaste alle.
Der ydes ikke vederlag for udarbejdelse af tilbud.
Vi ser frem til at modtage jeres tilbud.
Med venlig hilsen
Fredericia Kommune