23108 - 20/3395 Ny legeplads Nørre Voldgade Tender

Description

Ny Legeplads ved Nørre Vold i Fredericia:

Hermed udbyder Fredericia Kommune arbejdet med at anlægge en ny Legeplads ved Nørre Voldgade 43, 7000 Fredericia. Legepladsen ønskes indrettet på samme areal, som den i dag eksisterende legeplads er beliggende, for omfang se vedhæftet oversigtsplan. https://skraafoto.kortforsyningen.dk/oblivisionjsoff/index.aspx?project=denmark&id=BGSSCI


Det er et ønske at legepladsen tematiseres omkring Fredericias historie med udgangspunkt i de omkringliggende volde, kanoner og bygningsværker. For mere info se https://www.fredericiahistorie.dk/side/fredericias-historie


Det ønskes at de bydende kommer med et løsningsforslag på indretning af en ny tematiseret legeplads og gerne med et par visualiseringstegninger. Det vil være et krav, at de bydende skal kunne levere tegningsmateriale til en fremtidig byggeansøgning.


Kompleksiteten af redskaberne skal afspejle det niveau som forefindes i de eksisterende redskaber og målgruppen er fra 2-10 år. Dog ønskes der at i den nye legeplads skabes mere legeværdi end det, der findes i dag.

Der er et budget på 600.000 kr. til den nye legeplads inkl. nedrivning af den eksisterende og alle andre kompletterende ydelser skal være indeholdt for at få et fuldt funktionsdygtigt legeplads. Som udgangspunkt skal alt faldsandet genanvendes og der skal påregnes påfyldning de steder dette måtte være nødvendigt.


Man skal dog ikke lade sig begrænse af beløbet og undlade en god ide, hvis den gør at budgettet overskrides, da tildelingen af opgaven sker efter mest fordelagtige bud, hvor der vægtes efter følgende:

33,3% Pris

33,3% Legeværdi

33,3% Design


Fredericia Kommune står selv for ansøgning af byggetilladelse.

Den nye legeplads skal kunne være leveret og monteret i indeværende år.

Redskaberne skal selvfølgelig overholde DS/EN 1176 1-11 og må ikke have afvigelser i forhold til denne.


Da legepladsen er placeret på fredet fortidsminde skal der tages hensyn til de omkringliggende volde, som ikke må beskadiges under det kommende anlægsarbejde.


Der skal kunne ydes en produkt garanti på min. 10 år. Derudover skal der afleveres et Drift og Vedligeholdelses skema, som beskriver de løbende arbejder, der skal udføres på de enkelte redskaber for at opretholde de 10 års garanti.


Tilbuddet samt skitser/tegninger skal være uploadet her på Comdia senest den 1. maj 2020 kl. 12.00.er vil være projektgennemgang med besigtigelse af området, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Dette sker tirsdag den 21. april kl. 13.00. ved Nørre Voldgade 50, 7000 Fredericia.


Tender procedure

Restricted invitation to tender with prequalification
SMV-friendly

The Contracting Authority / Contact details

Fredericia Kommune
Gothersgade 20
7000 Fredericia
Jannick Larsen

Participants / Award information

Winner(s):
  • - CADO ApS (Winning bid: 598.000,00)
Participants:
  • - CADO ApS (Bud: 598.000,00)
  • - KOMPAN DANMARK A/S (Bud: 600.000,00)
  • - UNIQA Group A/S (Bud: 599.995,00)

Documents

0
No publicly accessible documents have been added

Disciplines

No trades have been added to this project