130384 - 22/12619 Ny Legeplads til ny daginstitution - Madsby Parken i Fredericia Tender

Description

Ny Legeplads til ny daginstitution - Madsby Parken i Fredericia

Hermed udbyder Fredericia Kommune arbejdet med at anlægge en Legeplads til den kommende nye daginstitution ved Madsbyvej, 7000 Fredericia. Legepladsen ønskes indrettet på det ny udstykkede areal ved daginstitutionen som er ca. 5000 m², som i dag er en del af Fredericia Forenede Fodboldklub boldbaner, for omfang se vedhæftet situationsplan. https://skraafoto.kortforsyningen.dk/oblivisionjsoff/index.aspx?project=denmark&id=AFQLVB

For mere info omkring Madsby Parken se https://www.madsbyparken.dk/madsby-legepark

Det ønskes at de bydende kommer med et løsningsforslag på indretning af en ny legeplads og gerne med et par visualiseringstegninger. Det vil være et krav, at de bydende skal kunne levere tegningsmateriale til en fremtidig byggeansøgning.

Daginstitutionen indrettes med 6 grupperum, 2 vuggestue og 4 børnehave grupper

Kompleksiteten af redskaberne skal være til de mindre børn og gerne med nogle funktioner, som understøtter de 6 læreplans temaer som er:

1. Alsidig personlig udvikling

2. Social udvikling

3. Kommunikation og sprog

4. Krop, sanser og bevægelse

5. Natur, udeliv og science

6. Kultur, æstetik og fællesskab.

Målgruppen er fra 0-6 år. Selv om det er til de mindste børn må redskaberne godt være udfordrende og give mulighed for sug i maven. Legeredskaberne skal gradueres så der sker en stigning i kompleksiteten fra vuggestuen om til børnehave gruppen.

Der skal vælges materialer til de kommende legeredskaber, som spiller godt sammen med den ny byggede daginstitution samt det omkringliggende grønne område. Bygningerne bliver opført med genbrugstegl, grønnetage med sedumplanter samt limtræ og træbeklædning. Se vedlagte projekt mappe.

Den ny daginstitution bliver et certificeret bæredygtigt byggeri DGNB+Hjerte. Så der vil også bliver se positivt til en hver form for bæredygtighedstiltag ved de ny legeredskaber. Dette kunne være ved dokumentation af LCA-analyse, brug af genanvendelige materialer, mulighed for op/genanvendelighed, at der er tænkt på design for adskillelse, med videre.

Der er et budget på 1.000.000 kr. eksl. moms. til den nye legeplads og alle kompletterende ydelser skal være indeholdt for at få en fuldt funktionsdygtigt legeplads. Dette gælder også faldunderlage, som gummibelægning samt faldgrus. Stabilgrus opbygning til evt. gummibelægning vil blive leveret af anden entreprenør.

Man skal dog ikke lade sig begrænse af beløbet og undlade en god ide, hvis den gør at budgettet overskrides, da tildelingen af opgaven sker efter mest fordelagtige bud, hvor der vægtes efter følgende:

25 % Legeværdi

25 % Design

25 % Pris

25 % Bæredygtighedstiltag

Ansøgning af byggetilladelse skal være indeholdt i tilbuddet og leveres af den kommende leverandør.

Den nye legeplads skal kunne forventes at være leveret og monteret i primo år 2024. Leveringstidspunktet præciseres nærmere efter udbuddet.

Redskaberne skal selvfølgelig overholde DS/EN 1176 1-11 og må ikke have afvigelser i forhold til denne.

Der skal kunne ydes en produkt garanti på min. 12 år. Derudover skal der afleveres et Drift og Vedligeholdelses skema, som beskriver de løbende arbejder, der skal udføres på de enkelte redskaber for at opretholde de 12 års garanti.

Tilbuddet samt skitser/tegninger skal være uploadet her på Comdia senest onsdag den 8. februar 2023 kl. 12.00.

Der vil blive afholdt projekt præsentation af Jeres forslag, hvor der vil være mulighed for en udvalgt jury at stille spørgsmål. Dette sker torsdag den 9. februar fra kl. 09.00. ved Vestre Ringvej 100, 7000 Fredericia. Hver enkelte leverandør vil blive indkaldt enkeltvis.

Input fra brugerne:

Legepladsen blandes med høj / lav arousal, så man nemt kan gå fra det ene til andet.

Der skal være en cykel/mooncarbane gerne med stop og legehuse undervejs. (belægning til denne leveres af anden entreprise).

Sandkasser skal være med overdækning sejl eller lign. og med legehuse tæt omkring for at undgå at sandet bliver spredt udover hele legepladsen.

Der er ønske om etablering af noget vandleg/leg med vand gerne noget, som er løftet fra terræn og som kan have en anden funktion om vinteren, hvor der ikke leges med vand.


Tender procedure

Restricted tender
SMV-friendly

The Contracting Authority / Contact details

Fredericia Kommune
Gothersgade 20
7000 Fredericia
Jannick Larsen

Participants / Award information

Winner(s):
  • - KOMPAN DANMARK A/S (Winning bid: 1.000.000,00)
Participants:
  • - KOMPAN DANMARK A/S (Bud: 1.000.000,00)
  • - CADO ApS (Bud: 1.000.000,00)
  • - HAGS DANMARK A/S (Bud: 999.990,00)

Documents

0
No publicly accessible documents have been added

Disciplines

No trades have been added to this project