Renovering af kunstgræsanlæg på to lokationer:
Entreprisen omfatter i hovedtræk jord-, LAR, afvandings- og belægningsarbejder i forbindelse med etablering af i alt 2 kunstgræsanlæg, på 2 forskellige lokationer. Eksisterende kunstgræsbelægninger skal fjernes og bortskaffes, samt eksisterende belægninger omkring banearealer skal ryddes. Ved begge lokationer skal eksisterende afvandingssystemer tilpasses.
Ved lokation A skal hele baneopbygningen udskiftes, mens baneopbygningen bibeholdes ved lokation B. For begge lokationer skal der etableres nye flisebelægninger og granulatsluser. Hegnene ved begge lokationer skal tilpasses med nye låger og hegnsåbninger, mens der ved lokation A skal etableres ca. 140 meter tilskuerrækværk.