Indhenting af priser er afsluttet - der er ikke indkommet tilbud, hvorfor Morsø Kommune, laver en prisliste jævnfør nedenstående, denne vil være tilgængelig på mors.dk efter 01-06-2026.
Morsø Kommune gennemfører hermed en prisindhentning på fodbehandling til folkepensionister og førtidspensionister før 2003 i kommunen, der modtager social pension, og som opfylder de nærmere regler for at modtage tilskud til ydelsen gennem ordningen om udvidet helbredstillæg.
Udbuddet vil danne grundlag for kommunens bevilling af tilskud til fodbehandling i i henhold til Lov om social pension § 14, og Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension med videre § 18.
Det drejer sig om udgiften til nødvendig og vedvarende fodbehandling, som pensionisten ikke selv kan varetage, i form af almindelig fodpleje og egentlig fodbehandling. Udgiften skal ikke være omfattet af sundhedsloven eller anden lovgivning (det vil sige, der ikke er sygesikringstilskud til) og at fodbehandlingen ikke kan dækkes efter serviceloven (hjælp fra hjemmeplejen), enten på grund af behovets særlige karakter eller fordi pensionisten ikke har nedsat funktionsevne.
Pensionisten har frit valg med hensyn til valg af leverandør, der kan således ikke garanteres noget salg inden for prisaftalen. Udbuddet afgør alene et beregningsgrundlag til, hvad der kan ydes i tilskud til en given ydel-se.
Såfremt ingen byder ind med priser, vil der blive taget udgangspunkt i de priser nabokommunerne beregner tilskud ud fra. Kommer der kun priser ind fra en tilbudsgiver, tages der udgangspunkt i disse priser sammen med de priser nabokommunerne har, og der vil blive beregnet et gennemsnit.
Invitation til at byde, er sendt til de fodbehandlere der ved simpel søgning kan findes på cvr.dk.