OBS - Løbende indkøb og løbende kontrakter
50.86 Biler (2024) er et genudbud af den tidligere 50.86 Biler (2017). Ligesom på den forrige aftale foregår indkøbene i et dynamisk indkøbssystem, men nu bliver alle indkøb understøttet af SKI’s eget digitale dynamiske indkøbs- og miniudbudssystem.
Aftalen består af fire kategorier, der dækker to køretøjskategorier og to indkøbsbehov med forskellige tildelingskriterier; kategori 1a og 1b: Personbiler og kategori 2a og 2b: Arbejdsbiler. Indkøb i kategorierne angivet med ’a’ tildeles på baggrund af TCO (totalomkostninger), mens indkøb i kategorierne angivet med ’b’ tildeles på baggrund af både TCO og APV (arbejdspladsvurdering).
I forbindelse med jeres køb i systemet, vil der være nogle faste krav om overholdelse af visse markedsstandarder. Derudover har I mulighed for at kravspecificere jeres behov i forhold til det konkrete køb.
Brug af aftalen
Hele indkøbsprocessen er digitalt understøttet i SKI’s dynamiske indkøbs- og miniudbudssystem, og du bliver guidet igennem dit indkøb fra start til slut. Du udfylder løbende information om dit indkøb, hvilket danner grundlaget for udbudsmaterialet, som automatisk genereres i systemet.
Se mere på ski.dk.