593458 - Dynamisk indkøbssystem til indkøb af konsulentydelser relateret til det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) Tender

The project has prequalification . Application deadline: 04-01-2036 - 23:59

Description

Ordregiver udbyder et Dynamisk Indkøbssystem til indkøb af konsulentydelser relateret til det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA).


Indkøbssystemet indeholder 28 kategorier. Der henvises til de specifikke kategorier for nærmere beskrivelse af de udbudte kategorier. 


Et dynamisk indkøbssystem er en indkøbsmetode, som er reguleret af udbudslovens §§ 101 – 108.

En økonomisk aktør kan ansøge og blive optaget i Indkøbssystemet, såfremt ansøger opfylder minimumskravene til egnethed, og ikke er omfattet af en eller flere udelukkelsesgrunde. Når ansøger er optaget i Indkøbssystemet, betegnes denne som Deltager i Indkøbssystemet. En økonomisk aktør skal være optaget som Deltager i Indkøbssystemet på den pågældende kategori, for at have mulighed for at afgive tilbud på de Konkrete indkøb, der bliver offentliggjort via den pågældende kategori.


Udbudsbetingelserne indeholder yderligere information om ansøgning om optagelse i Indkøbssystemet samt en tidsplan for Indkøbssystemets etablering.


Deltagerne skal være opmærksom på, at optagelse i Indkøbssystemet er ikke en garanti for at blive tildelt kontrakter i forbindelse med Konkrete Indkøb under Indkøbssystemet.

Lots

Subcontract Description
LOOP 1 - Indsamling af data om dyrkningspraksis i landovervågningsoplande (LOOP) I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler en detaljeret kortlægning af den faktiske dyrkningspraksis, dvs. registrering og kvalitetssikring af data om dyrkningspraksis i landovervågningsoplande (LOOP). Data indsamles fra landmænd, der driver arealer inden for LOOP-oplande.

Data, der skal indsamles, omfatter ejendomsdata, markarealer, markgrænser, tekstur, tidspunkter for jordbearbejdning, udbytter af høst og afgrøderest, tildeling af handelsgødning og organisk gødning, produktion af gødning, pesticidanvendelse m.v.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA L05 - Indsamling af dyrkningsdata i landovervågningsoplandene

TA L01 - Prøvetagning af jordvand i landovervågningsoplandene

TA DL01 - Kvalitetssikring af data om dyrkningspraksis i landovervågningen

TA L06 - Opdatering af markkort for landovervågningsoplandene.
Marin 1 - Oparbejdning af blødbundsfauna I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler udsortering og artssammensætning af bundfaunaprøver. Desuden bestemmes antal og biomasse af bunddyr.

Bundfaunaprøverne er indsamlet på åbenvands- og fjordstationer. Prøverne er indsamlet enten med HAPS-bundhenter, smørstikke eller Van Veen grab. Prøverne er indsamlet i alle typer af områder, og de er meget forskellige med hensyn til salinitet, sediment og sigterest.

På udbudstidspunktet er den relevante tekniske anvisning: TA-M18 Blødbundsfauna.
Marin 2 - Overvågning af makroalger og hårdbundsfauna I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler undersøgelser af makroalger og hårdbundsfauna. Arbejdet omfatter registrering af bundens beskaffenhed samt dækningsgrader af fasthæftede og drivende makroalger og dertilhørende hårdbundsfauna.

Opgaver kan udbydes på én af følgende tre måder, som vil fremgå af de specifikke vilkår for det konkret indkøb:

A.Leverandøren leverer dykkerpersonel med udstyr, som supplement til Ordregivers fartøj med øvrigt mandskab. Ordregiver står for oparbejdning af materiale i laboratorium og efterfølgende indtastning i fagdatabase.

B.Leverandøren gennemfører en komplet opgavevaretagelse med makroalgeundersøgelser. Makroalgedata oparbejdes i laboratorium og afrapporteres i fagdatabase.

C.Leverandøren gennemfører en komplet opgavevaretagelse med makroalgeundersøgelser suppleret med undersøgelse af hårdbundsfauna udført ved punktdyk, videodokumentation og bestemmelser i laboratorium. Såvel makroalgedata som hårdbundsfaunadata oparbejdes i laboratoriet og afrapporteres i fagdatabase.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-M12 Makroalger på kystnær hårdbund

TA-M17 Fauna på kystnær hårdbund
Marin 3 - Oparbejdning af marint plankton I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler oparbejdning af planktonprøver (fytoplankton og mikrozooplankton). Arbejdet omfatter artsbestemmelse, bestemmelse af individtætheder samt volumen- og kulstofberegninger.

Planktonprøverne bliver indsamlet fra et varierende antal marine stationer - både åbenvandsstationer og stationer i lukkede fjordområder.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

M09 Fytoplankton

M10 Mikrozooplankton
Marin 4 - Overvågning af ålegræs og anden vegetation I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler undersøgelse af ålegræs og anden vegetation. Arbejdet udføres ved undervandsvideooptagelser og/eller paravanedykning langs T-formede transekter. I områder, hvor andre angiospermer (blomsterplanter) ud over ålegræs er hyppige, kan videooptagelserne erstattes med dykkerobservationer.

Opgaver kan udbydes på én af følgende to måder, som vil fremgå af de specifikke vilkår for det konkret indkøb:

A.Leverandøren leverer dykkerpersonel og/eller undervandsvideoudstyr, som supplement til Ordregivers fartøj med øvrigt mandskab. Ordregiver står for den efterfølgende databehandling og afrapportering i fagdatabase.

B.Leverandøren gennemfører den komplette undersøgelse af ålegræs og anden vegetation, og leverer dykker(e), dykkerassistent, bådfører, fartøj, div. udstyr, dataoparbejdning og afrapportering i fagdatabase.

På udbudstidspunktet er den relevante tekniske anvisning: TA-M18 Ålegræs og anden vegetation på kystnær blødbund
Natur – arter 1 - Overvågning af karplanter I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler eftersøgning og/eller overvågning af udvalgte arter af karplanter på relevante lokaliteter. Desuden indsamles supplerende data på lokaliteten samt en række parametre, som har betydning for arterne og deres levesteder.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-A33 Mygblomst

TA-A30 Enkelt Månerude

TA-31 Gul Stenbræk

TA-32 Fruesko
Natur – arter 2 - Overvågning af mosser I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler eftersøgning og/eller overvågning af udvalgte mosarter på relevante lokaliteter. Desuden registreres en række parametre, som har betydning for arterne.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-A40 Grøn Buxbaumia

TA-A41 Blank Seglmos
Natur – arter 3 - Overvågning af hasselmus og birkemus I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler eftersøgning og/eller overvågning af hasselmus eller birkemus.

Overvågning af hasselmus tager udgangspunkt i 10 x 10 km kvadratnet. Overvågningen udføres især på lokaliteter fra tidligere NOVANA-overvågninger, men også i et vist omfang på nye lokaliteter. Der opsættes rederør og foretages eftersøgning efter hasselmus’ sommerreder i transekter.

Overvågning af birkemus tager udgangspunkt i 10 x 10 km kvadratnet. Overvågningen udføres i områder med tidligere NOVANA-overvågninger ved opsætning af vildtkameraer og gennemsyn af fotomateriale.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-A02 Hasselmus

TA-A03 Birkemus
Natur – arter 4 - Overvågning af sommerfugle I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler eftersøgning og/eller overvågning af udvalgte arter af sommerfugle på relevante lokaliteter. Desuden skal der registreres en række parametre, som har betydning for arterne.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-A09 Hedepletvinge

TA-A10 Sortplettet Blåfugl

TA-A11 Overvågning af natlyssværmer
Natur – arter 5 - Overvågning af eremit og stelleas mosskorpion I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler eftersøgning og/eller overvågning af arterne eremit eller stelleas mosskorpion på relevante lokaliteter. Desuden skal der registreres en række parametre, som har betydning for arterne.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-A07 Eremit

TA-A08 Overvågning af stelleas mosskorpion

TA-A207 Levestedsvurdering for eremit
Natur – arter 6 - Overvågning af vindelsnegle I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler eftersøgning og/eller overvågning af sump-, kildevælds- og skæv vindelsnegl på relevante lokaliteter i et antal 10 x 10 km kvadrater og i habitatområder med arterne på udpegningsgrundlaget.

På udbudstidspunktet er den relevante tekniske anvisning: TA-A25 Vindelsnegle
Natur – arter 7 - Overvågning af padder og krybdyr I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler eftersøgning og/eller overvågning af udvalgte arter af padder og krybdyr på relevante lokaliteter. Der kan forekomme behov for særligt lytteudstyr.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-A15 Klokkefrø

TA-A16 Markfirben

TA-A17 Padder
Natur – arter 8 - Overvågning af ynglefugle I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler overvågning af udvalgte ynglefuglearter på relevante lokaliteter inden for EU’s fuglebeskyttelsesområder.

For nogle fuglearter skal desuden foretages en kortlægning af deres levesteder i udvalgte fuglebeskyttelsesområder.

Overvågning af visse fuglearter skal gennemføres ved brug af droner.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-A1xx for ynglefugleovervågning

TA-A3xx for levestedsvurdering for fugle
Natur – arter 9 - Overvågning af flagermus I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler eftersøgning og/eller overvågning af flagermusarter på relevante lokaliteter. Overvågningen foregår på udbudstidspunktet om natten ved hjælp af flagermusdetektorer, som er særligt lytteudstyr.

På udbudstidspunktet er den relevante tekniske anvisning: TA-A04 Overvågning af Flagermus
Natur – arter 10 - Overvågning af odder og bæver I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler eftersøgning og/eller overvågning af odder eller bæver.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-A01 Overvågning af Odder Lutra lutra

TA-A14 Overvågning af bæver Castor fiber
Natur – arter 11 - Overvågning af vandkalve I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler eftersøgning og/eller overvågning af arter af vandkalve i relevante vandhuller. Overvågningen består på udbudstidspunktet af fældefangst i foråret og ketsjning i efteråret.

På udbudstidspunktet er den relevante tekniske anvisning: TA-A05 Overvågning af bred vandkalv og lys skivevandkalv
Natur – naturtype - Overvågning af skov- og lysåbne habitatnaturtyper I denne kategori udbydes opgaver, der består i at foretage botaniske undersøgelser på en række stationer af skov- og lysåbne habitatnaturtyper. I prøvefelter foretages artsbestemmelse af alle karplanter samt supplerende artsbestemmelse uden for prøvefelterne. Desuden indsamles data for strukturer på stationerne.

For udvalgte naturtyper artsbestemmes mosser.

For udvalgte lysåbne naturtyper udtages jordprøver til kemisk analyse.

For skov naturtyper eftersøges skovindikatorarter, udføres klupning af træer, laves densiometermålinger, udtages jordprøver til kemisk analyse og for udvalgte naturtyper måles pH i jordvand.

På udbudstidspunktet er den relevante tekniske anvisning: TA-N01 Terrestriske naturtyper (Inkl. bilag Billedkatalog over indikatorarter i skov)
Stoftransport 1 - Bearbejdning af hydrometriske data I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler bearbejdning af hydrometriske data. Arbejdet består i at kontrollere og oprette vandstande, bearbejde målte data fra hydrometriske stationer samt beregne og kvalitetssikre tidsserier af vandstand og vandføring for de hydrometriske stationer.

Data vil komme fra QH-stationer, QQ-stationer, doppler-stationer og pumpestationer.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA B05 Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, QH-station

TA B06 Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer

TA B07 Hydrometriske stationer, korrelationsberegninger, QQ-station
Sø 1 - Fiske- og udvalgte artsundersøgelser i søer I denne kategori udbydes opgaver, der overvejende omhandler fiskeundersøgelser i søer.

Anden artovervågning i søer kan dog også udbydes på denne kategori.

Fiskeundersøgelser i søer udføres ved garnfiskeri og evt. med supplerende elektrofiskeri og rusefiskeri. Udtagning af fisk til analyse for f.eks. miljøfarlige forurenede stoffer (MFS) kan også forekomme. Se også kategori Tværgående 1, hvor denne ydelse kan blive udbudt som en kombineret opgave.

Undersøgelserne har til formål at beskrive den størrelses- og artsmæssige sammensætning af fiskebestanden i danske søer, således at denne kan følges over tid i den enkelte sø samt, at der kan foretages sammenligning på tværs af søer.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-S05 Fiskeundersøgelse i søer

TA-S09 Miljøfarlige forurenende stoffer i fisk i søer – Prøveindsamling

TA-S15 Pigsmerling
Sø 2 - Oparbejdning af planteplankton fra søer I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler oparbejdning af planteplanktonprøver fra søer.

Planktonprøver bliver indsamlet i ferske og brakvandssøer >5 ha. Prøver bliver indsamlet som niveau 1- og niveau 2-prøver.

Opgaven har til formål at tilvejebringe sammenlignelige opgørelser af planteplanktonets artssammensætning, individtal og biomasse. Opgørelsen skal foretages til det laveste sikre taksonomiske niveau.

På udbudstidspunktet er den relevante tekniske anvisning: TA-S14 Planteplankton – oparbejdning af prøver
Sø 3 - Vegetations- og udvalgte artsundersøgelser i søer > 5 ha samt småsøer mellem 1 - 5 ha I denne kategori udbydes opgaver, der overvejende omhandler vegetationsundersøgelser i fersk- og brakvandssøer > 5 ha og småsøer mellem 1 - 5 ha med forskellige dybdeforhold og med forskellig grad af plantedække. Undersøgelserne udføres fra båd.

Anden artovervågning i søer kan dog også udbydes på denne kategori.

Hvor der er betydende vegetation på dybder > 3 m, skal der som hovedregel anvendes dykker til planteregistreringen. Alternativt kan undervandsdrone (ROV) anvendes i stedet for dykker.

I udvalgte søer skal der i forbindelse med vegetationsundersøgelsen indsamles prøver til bestemmelse af bentiske kiselalger. Dette vil fremgå af de specifikke vilkår til det konkrete indkøb.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-S04 Vegetationsundersøgelser i søer

TA-S18 Prøvetagning af bentiske kiselalger i søer

TA-S10 Naturtypebestemmelse samt vegetationsundersøgelse, felt-målinger og udtagning af vandprøve til brug ved tilstandsvurdering af søer og vandhuller < 5 ha

TA-S11 Artsovervågning af liden najade

TA-S12 Artsovervågning af vandranke
Sø 4 - Prøveindsamling og/eller oparbejdning af bredzonefauna I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler prøveindsamling og/eller oparbejdning af prøver af makroinvertebratfaunaen fra bredzonen i søer.

Undersøgelsen har til formål at levere data til kvantificering af søers økologiske tilstand ved brug af Dansk Littoralzone Makroinvertebrat Indeks (DLMI). Undersøgelserne foretages i både fersk- og brakvandssøer > 5 ha.

På udbudstidspunktet er den relevante tekniske anvisning: TA-S17 Bunddyr i bredzonen i søer
Sø og Natur 1 - Naturtypebestemmelse i vandhuller < 1 ha og levestedskortlægning for stor vandsalamander og klokkefrø I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler naturtypebestemmelse i vandhuller. Arbejdet omfatter vegetationsundersøgelser inklusiv limnisk rørsump og eventuelt udtørret søbund. På grundlag af observationerne udarbejdes en artsliste for fundne plantearter samt en vurdering af plantedækningsgrader. Derudover måles og registreres en række støtteparametre. Med udgangspunkt i resultaterne fra vegetationsobservationerne samt målte parametre, bestemmes naturtypen i henhold til nedenstående tekniske anvisninger.

Ved levestedskortlægning registreres desuden en række parametre, der beskriver vandhullet og dets omgivelsers egnethed og potentiale som levested for arterne stor vandsalamander og klokkefrø.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-S10 Naturtypebestemmelse samt vegetationsundersøgelse, feltmålinger og udtagning af vandprøve til brug ved tilstandsvurdering af søer og vandhuller < 5 ha

TA-A217 Levestedsvurdering for stor vandsalamander (Triturus cristatus) og klokkefrø (Bombina bombina) – Kortlægning af sø-naturtyper
Sø og Vandløb 1 - Oparbejdning af bentiske kiselalgeprøver I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler oparbejdning af indsamlede bentiske kiselalgeprøver fra enten søer eller vandløb.

Oparbejdningen har til formål at beskrive artssammensætningen og den relative forekomst af de enkelte arter i prøven.

På udbudstidspunktet er den relevante tekniske anvisning: TA-SV1 Bentiske kiselalger – oparbejdning af prøver fra søer og vandløb
Tværgående - Øvrige overvågningsopgaver I denne kategori kan der udbydes opgaver, der kombinerer indhold fra to eller flere af de øvrige kategorier eller opgaver inden for overvågning af natur og vandmiljø, der ikke er inkluderet i de øvrige kategorier.

På udbudstidspunktet forventer Ordregiver, at følgende typer opgaver kan blive udbudt i denne kategori:

•Ydelser, der knytter sig til indsamling af prøver til analyse for miljøfarlige forurenende stoffer (MFS). Det kan være indsamling af sediment, biota eller vandprøver i sø og vandløb.

•Ydelser, der knytter sig til leje af skib og mandskab til indsamling af marine prøver.

•Ydelser, der knytter sig til overvågningsopgaver inden for grundvand f.eks. prøvetagning.

•Ydelser, der knytter sig til overvågningsopgaver inden for jord f.eks. prøvetagning.

•Ydelser, der omhandler feltarbejde på hydrometristationer f.eks. måling af vandføring, tilsynsføring med vandstandsloggere og udtagning vandprøver til kemisk analyse.

Ordregiver opfordrer alle ansøgere til at søge om optagelse på denne kategori.

De(n) relevante tekniske anvisning(er) vil blive præsenteret ved de Konkrete indkøb.
Vandløb 1 - Fiske- og udvalgte artsundersøgelser i vandløb I denne kategori udbydes opgaver, der overvejende omhandler fiskeundersøgelser i vandløb. Anden fiskeartsovervågning i vandløb kan dog også udbydes på denne kategori.

Fiskeundersøgelser udføres i vandløb som elektrofiskeri ved vadning eller fra båd. Elfiskeri efter fisk til analyse for f.eks. miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) kan også forekomme. Se også kategori Tværgående 1, hvor denne ydelse kan blive udbudt som en kombineret opgave.

Undersøgelserne har til formål at beskrive den størrelses- og artsmæssige sammensætning af fiskebestanden og følge udviklingen i danske vandløb.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-V18 Fiskeundersøgelser i vandløb

TA-MFS01VL Miljøfarlige forurenende stoffer i fisk i vandløb - prøveindsamling

TA-V08 Artsovervågning af lampretter

TA-V09 Pigsmerling

TA-V10 Artsovervågning af maj- og stavsild

TA-V11 Artsovervågning af snæbel (Coregonus oxyrinchus)
Vandløb 2 - Oparbejdning af bundfaunaprøver fra vandløb og/eller indsamling af disse samt registrering af fysiske forhold (DFI) I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler udsortering, optælling og bestemmelse af bundfaunaprøver fra vandløb. Den tekniske anvisning beskriver, hvilket bestemmelsesniveau de enkelte faunagrupper skal oparbejdes til.

Der kan udover udsortering også udbydes prøveindsamling samt registrering af fysiske forhold (DFI) på denne kategori.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-V07 Makroinvertebrater (smådyr) i vandløb

TA-V05 Dansk Fysisk Indeks - DFI
Vandløb 3 - Undersøgelse af vandplanter og naturtyper i og nær vandløb I denne kategori udbydes opgaver, der omhandler vandplanteundersøgelser i vadbare og dybe vandløb samt overvågning og kortlægning af naturtyper knyttet til vandløb.

På udbudstidspunktet er de relevante tekniske anvisninger:

TA-V17 Vandplanter i vandløb

TA-V14 Vandløb med vandplanter (3260)

TA-V15 Vandløb med tidvis blottet mudder m. enårige planter (3270)

TA-V16 Bræmmer med høje urter langs vandløb (6430)
Tender procedure

Dynamic purchasing system

The contracting entity / Contact details

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Nyropsgade 30
1780 København V
Selma Pizovic

Documents

0
No publicly accessible documents have been added

Disciplines

  • Environmental services