Lolland Vand & Energi A/S vil indkøbe et elkedelanlæg, som skal anvendes til fjernvarmeproduktion på 40 MW. Indkøbet er opdelt i forskellige spor, hvoraf dette udbud omhandler selve elkedlen.
Elkedlen skal opføres som en del af den samlede etablering af ny produktion på Drammenvej 1, 4900 Nakskov. Den nye varmeproduktion vil bestå af følgende dele:
• 40 MW Elkedel (nærværende udbud)
• Bygning inkl. el og VVS
• 45 MVA transformer
• Kabel- og fundamententreprise
• Varmeinstallation mellem elkedel og varmeværk
Projektets formål er at tilføje en elkedel som øger forsyningssikkerheden i spids- og reservelast situationer, ved at øge rådigheden over flere forskellige energiformer. Derudover skal elkedlen anvendes ved forskellige behov for regulering i elnettet og producere varme når elpriserne er lave.
Ansøger skal være opmærksom på, at der ikke besvares spørgsmål før tidligst i uge 31.