Udbuddet omfatter udførelse af jord - og betonarbejder, dræn- og afløbsarbejder, belægningsarbejder samt svejse - og muffearbejder i relation til EWIIs varmedistributionssystem i EWIIs forsyningsområde.
Udbuddet er opdelt i to (2) delaftaler, der begge udbydes som fagentrepriser.
Delaftale 1 omfatter grave- og belægningsarbejder på mindre driftsopgaver, herunder opgravning og håndtering af brud på alle dimensioner og tidspunkter på døgnet, etablering af flyvestik, nye stik, omlægninger af stik samt brøndrenoveringer, større projekter som udførelse af erhvervsstik, byggemodninger, gaskonverteringer samt renovering af ledningsnet - denne delaftale omfatter ikke smede- og muffearbejder i forbindelse med ovenstående opgaver.
Delaftale 2 omfatter alene smede- og muffearbejder på mindre driftsopgaver, herunder opgravning og håndtering af brud på alle dimensioner og tidspunkter på døgnet, etablering af flyvestik, nye stik, omlægninger af stik samt brøndrenoveringer, større projekter som udførelse af erhvervsstik, byggemodninger, gaskonverteringer samt renovering af ledningsnet.
Delaftale 1 løber over 8 år.
Delaftale 2 løber over 8 år.
Hver delaftale vil blive evalueret for sig og en delaftale vil blive indgået med den/de vindende tilbudsgivere på hver af de udbudte delaftaler.
Der henvises til det fulde udbudsmateriale for en mere detaljeret beskrivelse af opgaverne.