Høring af materiale til EU-udbud på tømning af undergrundsstationer

Consultation
Start date: 24-06-2026 - 12:00
End date: 03-08-2026 - 17:00

Randers Kommune inviterer markedet til at afgive bemærkninger til udvalgte dele af det kommende udbudsmateriale, herunder kravspecifikation og kontrakt.

For kontrakten ønskes særligt kommentarer til ændringsklausuler, krav om anvendelse af administrationssystem eller integration hertil samt bestemmelser vedrørende tømningsfrekvenser og ruteplanlægning.

For kravspecifikationen ønskes bemærkninger til kravene om køretøjer, registrering og vejning samt tømningskrav og tilhørende frekvenser og ruteplanlægning. Kommunen modtager gerne input til, om de opstillede krav vurderes at være hensigtsmæssige, herunder om nogle krav bør skærpes eller lempes.