Randers Kommune planlægger at udbyde levering af sporingsenheder som et EU-Udbud. Udbuddet omfatter kontrakt på levering af sporingsenheder til borgere, som Randers Kommune administrerer sporingsløsninger for, samt et tilhørende IT‑system, der stilles til rådighed af tilbudsgiver. Sporingsenhederne skal anvendes til lokalisering af borgere med demens, enten på plejehjem eller i egen bolig, samt andre borgere med kognitiv svækkelse. IT‑systemet skal bestå af et webbaseret administrationsmodul samt en mobilapp, der blandt andet muliggør sporing og håndtering af enhederne.
Vi har valgt at sende det foreliggende materiale i høring med henblik på at modtage markedets umiddelbare tilkendegivelse i forhold til muligheden for at byde ind på det konkurrenceudsatte område.
Vedlagt er:
- Udkast til kontrakt
- Udbudsbetingelser
- Bilag 2 Tilbudsliste
- Bilag 3 Kravspecifikation
- Bilag 4 Tilbudsbesvarelse
Randers Kommune opfordrer alle potentielle tilbudsgivere til at gennemgå høringsmaterialet og fremsende høringssvar med kommentarer og eventuelle forslag til ændringer. Randers Kommune er særligt interesseret i kommentarer til:
Udkast til kontrakt - heraf følgende afsnit:
- § 8 Kvalitet og kontrakthavers service til ordregiver, heraf særligt §8.3 Driftstid
- §9 Implementering
- §11 Levering og leveringsbetingelser
- §15 Abonnement
- §17 Priser
- §23 Tilbagekøb
- §27 Forsinkelse
- §30 Forsikring
- §31 Garanti og reklamation
- §39 Exit
Udbudsbetingelser- heraf følgende afsnit:
- 6.3 og 6.4: Er egnethedskravene tilstrækkeligt beskrevet?
- 10 og 11 (jf. Bilag 4 Tilbudsbesvarelse): Er det gennemsigtigt og tilstrækkeligt beskrevet, hvordan ordregiver vil vurdere og evaluere tilbuddene?
Kravspecifikationen- ser I udfordringer ved at stille følgende krav:
- Afsnit 6, stk. 1
- Afsnit 7, stk. 12: heraf CPR-opslag
- Afsnit 7, stk. 15
- Afsnit 9, stk. 6
- Afsnit 10, stk. 3, 4 og 9
- Afsnit 14
Randers Kommune lægger stor vægt på markedets tilbagemeldinger på høringsmaterialet, særligt i forhold til beskrivelsen af sporingssystemet, samt vurderinger af de krav og betingelser, der fremgår af kravspecifikationen og kontrakten. Høringssvarene må meget gerne indeholde uddybende forklaringer og henvise til specifikke steder i materialet, som kommentarerne vedrører.
Høringssvar og eventuelle spørgsmål bedes være på dansk og fremsendt via Comdia.
Hvis der er behov for et par ekstra dage til at svare, er I meget velkomne til at kontakte os . Vi er interesserede i at få så grundige og velovervejede tilbagemeldinger som muligt.
Høringssvarene er anonyme for andre leverandører og vil ikke blive offentliggjort. Svarene vil i øvrigt blive behandlet efter offentlighedsloven og forvaltningslovens regler.
Med venlig hilsen
Stine Sonne Nautrup
Udbudskonsulent
Randers Kommune