Nærværende udbudsprocedure omfatter kontrakt vedrørende etablering af støjskærm på Genbrugsplads Over Kæret, Aalborg (herefter benævnt ”Kontrakten”). Kontrakten omfatter etablering af støjskærmsfundamenter, -søjler og betonskørter (inklusive afvanding) til brug for ny støjskærm på Genbrugspladsen Over Kæret. Støjskærmen har en samlet længde på 150 m samt en højde på mellem seks og syv meter. Det bemærkes, at etablering og montering af selve støjskærmen ikke er en del af Kontrakten, idet dette udføres af virksomheden PileByg A/S.
Der henvises til det øvrige udbudsmateriale for en nærmere beskrivelse af Kontraktens indhold og omfang.
Udbuddet gennemføres som en begrænset licitation uden forudgående prækvalifikation (”ind-budt licitation” i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 1410 af 12. juli 2007 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (herefter benævnt ”Tilbudsloven”).
Nordværk har i alt inviteret tre virksomheder til at afgive tilbud på Kontrakten.