Udbuddet omfatter etablering af et Dynamisk Indkøbssystem for indkøb af landinspektør- og landmålerydelser for de deltagende kommuner fra indkøbsfælleskabet KomUdbud.
De deltagende kommuner i nærværende udbud er:
• Middelfart Kommune
• Nyborg Kommune
• Odense Kommune
• Esbjerg Kommune
• Kolding Kommune
• Svendborg Kommune
• Ikast-Brande Kommune
• Fredericia Kommune
• Billund Kommune
• Silkeborg Kommune
I ydelsesbeskrivelsen (bilag 1) fremgår de opgavetyper, som de tilmeldte Ordregivere forventer at købe ind under det Dynamiske Indkøbssystem.
Kravene til ydelserne vil blive fastlagt under de konkrete indkøb i det Dynamiske Indkøbssystem.
Det Dynamiske Indkøbssystem er inddelt i to kategorier:
1. Kategori med tildelingskriteriet Pris, jf. udbudslovens § 162, stk. 1, pkt. 1
2. Kategori med tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, jf. udbudslovens § 162, stk. 1, pkt. 3.
Kategori 1.
Opgaver med en forventet værdi under 200.000 DKK ekskl. moms, afgifter, herunder tinglysningsafgifter, skal udbydes i kategori 1 med tildelingskriteriet Pris.
Vurderingen af en konkret opgaves forventede værdi foretages af Ordregiver på baggrund af dennes bedste og faglige skøn.
Kategori 2.
Opgaver med en forventet værdi på 200.000 DKK eller derover ekskl. moms, afgifter, herunder tinglysningsafgifter skal udbydes i kategori 2 med tildelingskriteriet, Bedste forhold mellem pris og kvalitet.
Vurderingen af en konkret opgaves forventede værdi foretages af Ordregiver på baggrund af dennes bedste og faglige skøn.
Følgende er eksempler på opgaver der vil blive indkøbt i det Dynamiske Indkøbssystem (oplistningen er ikke udtømmende):
• Matrikulære sager
o Udstykning
o Arealoverførsel
o Samnotering af ejendomme
o Rådgivning i forbindelse med matrikulære forhold
o Servituterklæring
o Udskillelse af offentlige veje
• Afsætning af skel og fixpunkter
• Skelforretning, herunder f.eks. hævd
o Ejendomsberigtigelse
o Adkomstberigtigelse
• Berigtigelse af jordfordeling
o Vejprojekter
o I forbindelse med den grønne trepart
• Ekspropriation herunder frivillige aftaler
o Skelundersøgelse
o Opmålinger og dokumentation
o Byggemodninger
o Tracemålinger
o Længdemålinger/profil
o Deklarationer
o Droneopmåling
o Ekspropriationsforretninger
• Ledningsregistrering
• Bistand ved arealkøb og salg