Langeland Kommune har behov for at få udskiftet sidste etape af vinduer og døre på Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.
Arbejdet vil overordnet omfatte:
•demontering og miljøkorrekt bortskaffelse af eksisterende vinduer, døre og materialer
•levering og montering af nye vinduer og døre
Opgaven er mere detaljeret beskrevet i kravspecifikationen – se bilag 1.
Der vil blive afholdt besigtigelsesmøde tirsdag d. 4. marts kl. 09:00,
hvor teknisk servicemedarbejder Søren Boye Christensen vil være tilstede.
Hvis I bliver forhindret bedes I kontakte Søren Boye på telefon +4521480348
Der er mulighed for at kunne stille spørgsmål til opgaven på besigtigelsesmødet.
Det er et krav at deltage på besigtigelsesmødet for efterfølgende at kunne afgive tilbud på kommunens leverandørportal Comdia.dk
Der ydes ikke vederlag for deltagelse på besigtigelsesmøde eller for udfærdigelse af tilbud.
Vedlagte tilbudsliste (bilag 2) skal udfyldes i forbindelse med afgivelse af bud.
Sidste frist for afgivelse af tilbud er fredag den 4. april 2025, kl. 12.00
Tilbudsprisen skal være ekskl. moms. Der modtages ikke alternative tilbud.
Vedståelsesfrist for tilbud: Minimum 90 dage efter udløb af tilbudsfrist
Indeholder de indkomne tilbud mere end de nævnte forhold i kravspecifikationen (bilag 1), vil disse ikke blive tillagt nogen værdi ved tilbudsvurderingen.
Inden afgivelse af tilbud skal leverandøren gøre sig bekendt med de eksisterende forhold. Det påhviler den vindende tilbudsgiver selv at foretage korrekt opmåling på stedet inden bestilling af materialer.
Ved udvælgelse vil der blive lagt vægt på den samlede laveste pris. Det vil sige den samlede totale tilbudspris, som der angives på leverandørportalen Comdia.dk
Opgaven skal være afsluttet senest 31. august 2025.
Den vindende tilbudsgiver skal tilsende en tidsplan for udskiftningen, således kontorer og arealer kan ryddes og spærres af inden igangsættelse
Den samlede tilbudspris vil blive offentliggjort efter tildeling.
Alle løsninger og materialevalg skal udføres i henhold til gængse retningslinjer og lovgivning samt BR18. Langeland Kommunes generelle arbejdsklausul skal efterleves.
Asbest:Vi gør opmærksom på, at taget indeholder asbest. Såfremt udskiftning af tagvinduer kræver fjernelse af tag (vurderes på besigtigelsesmødet), så kræves dokumentation for asbestautorisation. Såfremt der tiltænkes anden underleverandør, så beder vi om dokumentation for at dette firma har autorisationen. Denne dokumentation skal vedlægges tilbuddet.
Nedenstående erklæringer er vedlagt tilbudsmaterialet.
•Bilag 3, Arbejdsklausul
•Bilag 4, Tro og love-erklæringer om omfang af ubetalt gæld til det offentlige
Den vindende tilbudsgiver skal ved tildeling underskrive bilag 4 Tro og love-erklæringer om omfang af ubetalt gæld til det offentlige.
Langeland Kommunes forbehold:
Langeland Kommune forbeholder sig ret til at kunne forkaste de indkomne tilbud, samt at kunne vælge kun at udskifte vinduer og døre i enten kælder, underetage, 1. sal, 2. sal, Rådhussal/kvist, trappe Øst, hvis buddene overstiger det budget, som er til rådighed.
Langeland Kommune forbeholder sig ret til i samarbejde med vindende tilbudsgiver at udføre besigtigelse af de udførte arbejder inden endelig afregning.
Tilbudsgiveren er forpligtet til at vedlægge de dokumenter og den dokumentation som efterspørges i forbindelse med tilbudsindhentningen.
Væsentlige forbehold vil gøre tilbuddet ukonditionsmæssigt.
Ordregiver afgør hvorvidt der foreligger et forbehold, og om det er mere eller mindre væsentligt.
Hvis ordregiver (Langeland Kommune) modtager 0 eller 1 tilbud, vil tilbudsindhentningen blive annulleret og udbudt på ny.
Al kommunikation skal foregå skriftligt via kommunens leverandørportal Comdia.dk
Har tilbudsgiver behov for hjælp i forbindelse med brugen af ovennævnt system, bedes der rettes henvendelse til Comdias support på telefon 71 99 36 72 eller på mail support@comdia.com.
Leverandør som vil blive inviteret til at afgive bud:
•Harry og Mogens Larsen A/S
•Per Larsen Snedkermester ApS
•TTS ApS