Kemikalier til KompetenceCenter Sjælland dialogrunde2

Consultation
Start date: 18-08-2026 - 11:00
End date: 07-09-2026 - 09:00

Kompetencecenter Sjælland (KCS) ønsker en markedsdialog runde 2 om udbud på Kemikalier til renseanlæg, vandværk og varmeanlæg.

Ordregiver har på baggrund af markedsdialog runden i juli-august samt egne ønsker og behov klargjort udbudsmaterialet. Formålet med markedsdialog runde 2 er at bringe de væsentlige krav og vilkår i udbudsmaterialet i høring med henblik på at indhente eventuelle bemærkninger til materialet forud for offentliggørelsen af udbuddet.

Leverandørerne opfordres til at give feedback i markedsdialogen såfremt leverandøren finder at der er uklarheder eller andre uhensigtsmæssigheder i udbudsmaterialet i forhold til at byde på opgaven. Ordregiver har i dokumenterne ved brug af rød tekst henledt opmærksomheden på nogle af de elementer, som vurderes at have særlig interesse, men leverandøren er selvfølgelig velkommen til at komme med feedback til hele høringsmaterialet.


Udbuddet forventes offentliggjort medio september 2026.

Opgaven udbydes som en rammeaftale med Faxe og Kalundborg forsyninger, samt muligvis Ringsted forsyning som ordregiver.


Dialogformen i markedsdialogen er "Høring" som er en lukket form for dialog, hvor leverandører ikke kan se indlæg fra andre leverandører (en-til-en dialog mellem ordregiver og deltager). Leverandøren uploader sit høringssvar ved svarknappen på forsiden, og der er mulighed for at vedhæfte filer, f.eks. med kommentering i dokumenterne. 

Ordregiver værdsætter jeres tid til deltagelse i denne markedsdialog.