Esbjerg Kommune gennemfører høring af materialet tiltænkt et offentligt EU-udbud med henblik på indgåelse af en rammeaftale om arbejde med CTS-anlæg i kommunens ejendomme.
Aftalen omfatter både etablering, udbygning, reparation og support af anlæggene, og leverandøren skal bistå Esbjerg Kommune med rådgivning om opgaver og løsninger inden for området.
Ordregiver har interesse for at modtage kommentarer på høringsmaterialet, inden området sendes i offentlig udbud. Alle høringssvar vil blive gennemgået af ordregivers fagpersoner.
Høringssvar skal sendes via Comdia, og svarfristen er d. 3. juli 2025 kl. 12.00.