Udbuddet vedrører levering af vask og leje af linned til plejecentre i Assens Kommune. Udbuddet er gældende for de lokationer, der fremgår af Bilag 5 – Leveringsadresser med mulighed for til-gang af flere lokationer jf. kontraktens bestemmelser herom.
Formålet med indkøbet er at få et ensartet serviceniveau og ensartede leverancevilkår på tværs af Ordregivers enheder med henblik på at sikre stabil drift.
Aftalen indgås som en kontrakt for en periode på maksimalt seks år. De første 4 år er kontrakten uopsigelige for begge parter. Herefter kan kontrakten opsiges af begge parter med et varsel på 6 måneder.
Ordregiver forpligter sig i aftaleperioden til at købe de ydelser, der er omfattet af udbuddet, hos vindende Tilbudsgiver i overensstemmelse med vilkårene beskrevet i udbudsmaterialet.
Kravspecifikation fremgår af Bilag 1 – Kravspecifikation.
Det samlede forbrug af ydelserne omfattet af udbuddet er estimeret til at udgøre ca. 650.000 kr. på årsbasis.
Det estimerede forbrug er udregnet på baggrund af tidligere aktivitet. Aktiviteten vil kunne variere i opadgående eller nedadgående retning, alt afhængig af behovet på de enkelte lokationer samt udnyttelse af optioner. Den forventede omsætning er således et skøn og dermed ikke bindende for Ordregiver. Tilsvarende gælder for mængder angivet i tilbudslisten.
Se bilag 1 – Kravspecifikation for nærmere beskrivelse af kravene til ydelsen.