Nærværende udbud vedrører etablering af en Rammeaftale vedrørende modtagelse og afsætning af træaffald til genanvendelse (Rent træ/Indendørs træ) fra ARGOs 14 genbrugspladser og Odsherred Kommune.
ARGO Genbrug A/S og Odsherred Kommune indsamler fraktionen Rent træ/Indendørs træ fra borgere og virksomheder på henholdsvis 14 genbrugspladser fordelt over ARGOs 9 ejerkommuner og 4 genbrugspladser i Odsherred Kommune.
Leverandøren skal modtage og afsætte træet til genanvendelse.
Den udbudte rammeaftale har en varighed på 2 år med mulighed for forlængelse i 2 gange 12 måneder. Rammeaftalen vil blive tildelt én Leverandør.
Kontrakten er opdelt i følgende 3 delkontrakter:
Delkontrakt 1: Modtagelse og afsætning af A2 træ til genanvendelse fra ARGOs østlige genbrugspladser. Den anslåede årlige mængde er 12.000 ton.
Delkontrakt 2: Modtagelse og afsætning af A2 træ til genanvendelse fra ARGOs vestlige genbrugspladser. Den anslåede årlige mængde er 3.600 ton.
Delkontrakt 3: Modtagelse og afsætning af A2 træ til genanvendelse fra Odsherred Kommunes genbrugspladser.Den anslåede årlige mængde er 500 ton.