Høring forud for udbud af sporingsenheder

Consultation
Start date: 09-10-2026 - 16:00
End date: 30-10-2026 - 12:00

Udvalgte dele af udbudsmaterialet vedr. det kommende udbud af sporingsenheder sendes hermed i høring,

Der gøres opmærksom på, at tidsfrister herunder datoer i udbudsmaterialet endnu ikke fremgår. Desuden gøres opmærksom på, at henvisninger i materialet ikke er endeligt tilpasset, og at der mangler enkelte informationer.

I forbindelse med høringskommentarerne bedes der refereres til hvilket dokument i udbudsmaterialet, som kommentaren omhandler, samt afsnitsangivelse. I bedes særligt forholde jer til kravspecifikationen, men alle offentliggjorte dokumenter kan der i sagens natur kommenteres på. Kommentarer skal sendes via Comdia.

Efter afsluttet høringsperiode vil Aarhus Kommune gennemgå de indkomne kommentarer og i videst muligt omfang indarbejde dem i udbudsmaterialet.

Aarhus Kommune håber meget, at I vil bruge tid på at komme med jeres kommentarer i denne fase, da det er her, at vi har størst mulighed for at tilpasse materialet. Når først udbuddet er offentliggjort via udbudsbekendtgørelsen, er det meget begrænset hvilke ændringer der kan laves i udbudsmaterialet. Vi opfordrer derfor til, at ønskede ændringer til materialet fremkommer her i høringsperioden.

Bemærk, at vi ikke svarer på spørgsmål i høringsperioden.

Vi ser frem til at modtage jeres kommentarer.