Vores Elnet A/S og Konstant Net A/S (ordregiver) ønsker med nærværende forhåndsmeddelelse, at invitere interesserede økonomiske aktører til at besvare det tilgængelige spørgeskema vedr. den forestående anskaffelse af distributionstransformere med mærkeeffekten 100, 200, 400, 630, 800, 1.000, 1.250 og 1.600 kVA.
Ordregiver ønsker at gennemføre en dialog med markedet vedrørende den forestående anskaffelse, hvilket sker ved besvarelse af dokumentet "Spørgeskema" som bedes udfyldt og fremsendt til ordregiver senest d. 18. december 2025. Dokumentet kan tilgås via Comdia under "Dokumenter".
Efter fristen d. 18. december 2025 vil ordregiver gennemgå de fremsendte besvarelser og forbeholder sig på den baggrund ret til at indkalde et udvalg af de økonomiske aktører til yderligere markedsdialogmøder.
Dialogen vil i så fald blive afholdt som individuelle møder med disse aktører enten via teams eller ved fysisk møde på adressen Sanderumvej 16, 5250 Odense. Dialogens afsæt vil blandt andet være de kommentarer, som aktørerne måtte have til ovennævnte dokument.
Dialogmøderne afholdes forventeligt d. 14. og 15. januar 2026.
Udbuddet forventes gennemført på baggrund af kvalifikationsordningen Achilles UNCE, herunder konkret kategori 3.5.2.6. Interesserede økonomiske aktører bør således tilmelde sig denne ordning på den pågældende kategori.