Energinets behov, krav og ønsker i forbindelse med gennemførelse af miniudbud som mængdekøb under SKI-rammeaftale 50.03.
Leverancen omfatter servere, storage og tilhørende komponenter, der skal anvendes til delvis opgradering og udvidelse af Energinets eksisterende IT-infrastruktur.
Der er tale om et Mængdekøb på barebone enheder til servere. Energinet ønsker en vareleverance baseret på de i bilag E.2.1 Server bestykning – Prisskema specificerede produkter, antal og konfigurationer. Formålet er at sikre en effektiv og standardiseret anskaffelse af hardware, som uden yderligere løsningsdesign kan indgå i det nuværende miljø.
For at sikre en problemfri idriftsættelse stilles der krav om, at det tilbudte udstyr er fuldt kompatibelt med Energinets pågældende infrastruktur, herunder netværk, virtualiserings-, server- og storage-platforme samt øvrige relevante integrationspunkter.
Energinet har valgt at anskaffe: 6 servere med tilhørende service- og supportaftale til udvidelse og opgradering af et eksisterende VMware-miljø.
Bestillingen har til formål at udvide et VMware-miljø som består af HPE servere med AMD processorer, som administreres udelukkende med HPE OneView. Serverne i dette miljø indgår i clustre hvori virtuelle maskiner flyttes vha. vMotion.
Venligst udfyld tilbudsbesvarelse i følgende dokumenter:
• Bilag E.2 Leverandørens tilbud
• Bilag E.2.1 Server bestykning - Prisskema
De i bilaget beskrevne krav er bindende for Leverandøren og udgør en integreret del af kontraktgrundlaget.
Alle henvendelser vedrørende udbuddet og dets indhold skal rettes udelukkende skriftligt og via udbudsportalen. Energinet frabeder sig, at henvendelser, direkte eller indirekte, i relation til udbuddet bliver rettet mod Energinets personale eller samarbejdspartnere.