Markedsdialog Leje af slamsugere

Consultation
Start date: 03-02-2026 - 13:30
End date: 02-03-2026 - 23:59

På vegne af Odsherred Forsyning forventer vi at gennemføre et udbud på ”Leje af slamsugere”.

Udbuddet vedrører leje af nye slamsugere, herunder chassis med tilhørende opbygning af et kombinationsanlæg, samt fuld service i hele lejeperioden.

Opgaven udbydes som en Rammeaftale, som ordregiver kan trække på ved at indgå underliggende lejekontrakter på slamsuger af forventeligt 4 års varighed.

Leverandøren (udlejer) skal tilbyde 2 forskellige modeller. Overordnet beskrivelse af modellerne ses i vedhæftede - dette vil blive udspecificeret i udbudsmaterialet.

Udbuddet forventes gennemført her i Comdia i 1. halvår 2026 som Offentligt udbud.

Ordregiver ønsker forud for udbuddet en dialog med interesserede leverandører om udbuddet. Ordregiver lægger derfor oplæg til udvalgte emner til høring med opfordring til potentielle leverandører om at komme med feedback til materiale og spørgsmål. (Se ordregivers oplæg/spørgsmål og skriv jeres bemærkninger dertil her i Dialog)portalen).

Bemærkninger i øvrigt til det påtænkte udbud er også velkomne.

Dialogformen er en ”høring”, dvs. at leverandørernes deltagelse og høringssvarets indhold er kun synligt for ordregiver, det er ikke synligt for andre leverandører.

Der bliver i markedsdialogen ikke nødvendigvis svaret på alle markedets bemærkninger eller spørgsmål under markedsdialogen, men alle input bliver vurderet og anvendt, der hvor ordregiver finder det hensigtsmæssigt i forhold til udbudsprocessen og ordregivers behov.

ordregiver værdsætter jeres tid til svar på denne markedsdialog.