Høring af SRO

Consultation
Start date: 03-07-2026 - 23:59
End date: 02-08-2026 - 23:59

Ringsted Forsyning A/S står over for sammenlægning, strømlining og opdatering af kontrol-anlæg.


Proces for høring

Udbudsgrundlaget er nu næsten færdigudarbejdet efter afslutningen af dialogrunden.

Der er anvendt elementer fra alle dialogmøder samt fra de gode dialogoplæg, der er modtaget.

Ordregiver ønsker nu den sidste tilbagemelding fra de prækvalificerede tilbudsgivere i forhold til høringsmaterialet.

I kan indsende høringssvar i dialogen som et åbent svar, som alle tilbudsgivere og ordregiver kan se. Alternativt kan I fremsende høringssvar pr. mail til kontakt@chardam.dk, hvis I vurderer, at jeres svar har karakter af forretningskritiske eller fortrolige oplysninger.

I bedes have fokus på alle detaljer i udbudsgrundlaget, så I sikrer, at det bliver muligt at udarbejde et endeligt tilbud. Der gøres opmærksom på, at flere bilag er blevet tilpasset, og at der er foretaget ændringer i kravspecifikationen på baggrund af ordregivers vurdering af den optimale løsning, jf. dialogoplæggene samt udarbejdet udbudsbetingelser og udkast til kontrakt.

Der vil ikke blive givet individuel feedback på de indkomne høringssvar. Ordregiver vil dog vurdere, om høringssvarene giver anledning til tilretning af udbudsgrundlaget, inden det endelige udbudsgrundlag fremsendes primo august, jf. tidsplanen.


........


Dette beskrivende dokument gælder for Ringsted Forsyning A/S’s udbud af en kontrakt vedrørende sammenlægning, strømlining og opdatering af kontrol-anlæg efter udbudsloven i henhold til udbudsbe-kendtgørelse offentliggjort i Supplement til Den Europæiske Unions Tidende.


Udbuddet gennemføres som en konkurrencepræget dialog, hvilket indebærer, at alene prækvalificerede Tilbudsgivere har adgang til at deltage i dialogfasen og afgive eventuelt tilbud. Enhver økonomisk aktør kan ansøge om deltagelse i udbuddet, og Ringsted Forsyning A/S vurderer ansøgerens egnethed som grundlag for den videre proces og ansøgerens deltagelse i udbudsforretningen.


Udbuddet er inddelt i flere faser. Der gennemføres i første omgang en prækvalifikationsfase for be-stemmelse af deltagerne i den videre proces. Herefter følger en dialogfase, som anvendes for at kon-kretisere og specificere Ringsted Forsyning A/S s krav og behov samt markedets løsninger til opfyldel-se heraf. Efter dialogfasen følger en afsluttende fase, hvor Ringsted Forsyning A/S udsender det ende-lige udbudsmateriale, og Tilbudsgiverne afgiver herefter endelige tilbud.


For de tilbudsgivere der prækvalificeres, vil deltagelsen i processen blive honoreret.



Formålet med dette beskrivende dokument er at tilvejebringe grundlaget for dialogen mellem Ringsted Forsyning A/S og Tilbudsgiverne således, at Ringsted Forsyning A/S kan få de nødvendige oplysninger til udarbejdelse af et fyldestgørende grundlag for Tilbudsgivernes afgivelse af tilbud på opgaven. End-videre ønsker Ringsted Forsyning A/S at afdække og sikre Tilbudsgivernes udarbejdelse af løsnings-forslag, som kan opfylde forsyningens behov.



Ringsted Forsyning A/S (CVR: 29777373) er et holdingselskab, ejet af Ringsted Kommune. I dette holdingselskab er der følgende underselskaber:


• Ringsted Fjernvarme A/S


• Ringsted Spildevand A/S


• Ringsted Centralrenseanlæg A/S


• Ringsted Vand A/S ikke en del af dette udbud


Disse selskaber benytter sig af flere forskellige kontrolanlæg, hvilket på flere måder er uhensigtsmæs-sigt. Der er et generelt ønske om at strømlinet og opdateret disse anlæg, dog undtaget kontrolanlægget der benyttes i Ringsted Vand A/S.