Aalborg, Mariagerfjord og Brønderslev kommuner vil med afsæt i Udviklingsplan Nord udvikle en strategisk-fysisk udviklingsplan for Kattegatkysten fra Asaa til Als Odde. Planen skal sætte retning for den tværgående turismeindsats i området, og den skal vise, hvordan en bæredygtig vision kan omsættes til konkrete projekter på tværs af aktører og i de enkelte kommuner.
Vi søger et stærkt, tværfagligt rådgiverteam, som kan hjælpe os med at afdække og konkretisere områdets DNA og udviklingspotentialer i et både kort og langsigtet perspektiv.