Rammeaftale 50.48 – Tele og data - Anden dialog

Open/public
Start date: 15-11-2013 - 00:00
End date: 06-12-2013 - 23:59
SKI inviterer potentielle leverandører til teknisk dialog i forbindelse med et kommende udbud af en fælleskommunal forpligtende aftale om tele og data. Formålet er at give potentielle tilbudsgivere lejlighed til at komme med input i forhold til udbuddet. Anden dialog er åben frem til d. 6.12, kl. 16.00
 
For generel information om udbuddet 50.48 Tele og data, se filen "Generel information" til venstre. Til venstre forefindes også en afrapportering på input fra første tekniske dialog.

Nærværende dialog omhandler 50.48. Dialogen på 50.46 vil starte medio december.

Det er besluttet, at der gennemføres et udbud på telefoni og data: 50.48 Telefoni og data, hvor mobiltelefoner er inkluderet.
 
Udbud
Der forventes at blive udbudt to selvstændige udbud og aftaler:
50.48 Tele og data: aftalen indholder fastnet telefoni, mobil telefoni, mobilt bredbånd og terminaler (mobiltelefoner). Der er tale om en fireårig aftale uden geografisk opdeling. Tildeling forventes at være ”Økonomisk mest fordelagtige tilbud”, hvor der evalueres på henholdsvis pris og dækning.

50.46 Internetadgang med serviceoptioner: Der er tale om en toårig aftale med mulighed for forlængelse to gange ét år. Tildeling sker på pris og tilbudt båndbredde. Teknisk dialog på dette udbud vil starte medio december.

Følgende - tidligere planlagte - udbud gennemføres ikke:
50.47 Tele og data: aftalen indeholder fastnet telefoni, mobil telefoni og mobilt bredbånd. Der er tale om en fireårig aftale uden geografisk opdeling. Tildeling forventes at være ”Økonomisk mest fordelagtige tilbud”, hvor der evalueres på henholdsvis pris og dækning.
 
I forbindelse med hvert dokument vil der være stillet forskellige spørgsmål, disse kan tjene til inspiration - men leverandørerne opfordres til at orientere sig i og stille spørsmål til alle dele af materialet.
 
Få adgang til dialogen
Alle, der er interesserede i at komme med input og kommentarer til nedenstående overvejelser vedr. en kommunal forpligtende aftale på tele og data kan deltage på ”idé-udbud”. 
 
BEMÆRK: Du skal oprette dig med login for at kunne deltage.

Opret dig som bruger her:
http://www.offentligprivatdialog.dk/opret-bruger.aspx 

FREMGANGSMÅDE:
1.  Login og gå til det Idé-udbud du ønsker at kommentere på.
2.  Klik på et fokusområde i venstre side og læs teksten på denne, eller svar på oprettede spørgsmål.
3.  Herefter kan du oprette ideer eller spørgsmål direkte til dette fokusområde.
 
Øvrige opmærksomhedspunkter
Potentielle leverandører skal være opmærksomme på, at de ved deltagelse i den tekniske dialog accepterer, at SKI kan anvende alle indkomne oplysninger i SKI’s udbudsdesign og udbudsmateriale.

SKI skal derudover gøre opmærksom på, at vi ikke er forpligtet til at følge eventuelle kommentarer, forslag til ændringer mm. SKI forpligter sig alene til at vurdere hensigtsmæssigheden af de indkomne inputs. 
 
Svar, der afgives af SKI, er ikke juridisk bindende, men skal anses for vejledende svar. 
26. November 2013 - Anonymous
Questions
9. Kundens anvendelse af Rammeaftalen
Manglende dokument

Vi kan ikke finde et dokument som hedder dette: Kundens anvendelse af Rammekontrakten?

Kan I hjælpe, på forhånd tak.

3. December 2013 - Anonymous
Idea
6. Kravspecifikation
Punkt 4.1 - Dækning

 Vedr. punkt: 4.1.1.1 ”Dækning gælder minimum…” foreslås omformuleret til ”Dækning gælder minimum 2G samt 3G for tale og 3G samt 4G for data, men skal i øvrigt følge markedsstandarden”.

Dette begrundes i at vi som leverandør leverer den rettte teknologi for anvendelse af tale og data, og det bør således være op til leverandøren at vælge den teknologi vi ønsker at tilbyde, for at leve op til SKIs krav.

3. December 2013 - Anonymous
Idea
6. Kravspecifikation
Punkt 4.1 - Dækning

Vedr. punkt 4.1 (afsnit 3):

Vi foreslår at sætningen afslutningsvis ændres til: "...En ikke-garanteret dækning er alle øvrige kommunale lokationer som fremgår af bilag 1B, her vil leverandører blive evalueret på, hvorvidt der er eller vil blive etableret dækning".

Dette begrundes i at vi løbende udbygger/tilpasser vores netværk.

3. December 2013 - Anonymous
Idea
6. Kravspecifikation
Punkt 4.1 - Dækning

Punkt 5.4.4:

Det forslås at begrebet dækningsanlæg udvides til også at omfatte:

Et BTS-, femto-, smallCell- eller repeateranlæg og tilsvarende til etablering eller forbedring af Leverandørens indendørsdækning på Kundens lokation.

 

 

5. December 2013 - Anonymous
Questions
1. Udbudsbetingelser
Udbudsbetingelser og kaskademodel

I forbindelse med udkast til udbud skal bydes samlet på: fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobil bredbånd, mobile modemmer, mobil- og feature-telefoner og mobilt tilbehør. Der er selskabets opfattelse, at det fremsendte udkast er konkurrenceforvridende, idet der ikke er indarbejdet en mulighed for, at en udbyder alene kan byde på mobiltelefoni , mobil bredbånd, mobile modemmer, mobil- og feature-telefoner og mobilt tilbehør, men at fastnet telefoni indgår som en del af udbuddet. Særligt når tildelingskriteriet fra SKI er ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”, er det selskabets opfattelse af SKI tilgodeser, særligt den dominerede operatør på fastnetmarkedet, der allerede har afskrevet nuværende fastnet infrastruktur.  Dernæst vil et konsortium, være utænkeligt at kunne blive valgt som 1. leverandør, pga. de øgede omkostninger, som et konsortium har inden for blandt andet organisering, fakturering og afregning inden for mobil og fastnets telefoni, da ekstra omkostningerne hertil nødvendigvis må indregnes i tilbuddet.  Vedrørende kaskade modellen beskrevet i punkt 9.2. anbefales det, at leverandør 2 og leverandør 3, blot kunne være leverandører af mobiltelefoni og mobilbredbånd og derved ikke skulle opfylde kravene omkring fastnets telefoni, hvilket vil give SKI mulighed for at modtage et bredere tilbud på disse ydelser.

5. December 2013 - Anonymous
Idea
6. Kravspecifikation
4.1 Dækning

vedr. pkt. 4.1.2 Garanteret dækning: det foreslås at sidste afsnit under dette punkt omformuleres således: "ved indendørs lokationsdækning forstås en dækning, som skal være tilstede indendørs på specifikke kommunale adresser. Kældre (lokaler under gadeniveau), elevatorer, bygninger med stålplader og/eller energiglas og lignende er dog ikke omfattet af dækningskravet".

 

Dette begrundet i at operatøren har en forringet mulighed for at få signal ind i signaltætte bygninger. 

5. December 2013 - Anonymous
Questions
5. Rammeaftale
pkt. 2 Forpligtende Rammeaftaler og Aftalen

Hvordan forholder SKI sig ved Kundens misligholdelse af aftalen? Hvilken complianceforpligtelse påtager SKI sig, henset til, at der er tale om en forpligtende aftale for kunderne?

5. December 2013 - Anonymous
Questions
5. Rammeaftale
Bilag 4A

Når man som leverandør byder ind på udbuddet er det selvsagt uvist for leverandøren, om man efterfølgende bliver valgt som hovedleverandør eller standbyleverandør 1 (eller 2). Først efter SKIs tildeling af aftalen meddeles det leverandørerne, i hvilken rangorden de bliver placeret i kontraktperioden. Er det hensigten fra SKIs side, at leverandøren skal byde ind på en række prispunkter uden på forhånd at kende den forventede afsatte volumen? Herunder forventeligt oprette og drifte den specifikke SKI produkt portefølje samt services, uanset at blot et meget lille antal kunder vil købe disse produkter/services?

5. December 2013 - Anonymous
Questions
5. Rammeaftale
pkt. 8.2 Underretningspligt

Hvad er SKIs rolle i forhold til underretningspligten?

5. December 2013 - Anonymous
Questions
6. Kravspecifikation
pkt. 7 Mobiltelefoner, mobilt tilbehør og mobile modemmer

vedr. pkt. 7.11.2 Service: kan SKI venligst uddybe hvad der lægges i "udvidet garanti på service", herunder indhold af det konkrete krav?

6. December 2013 - Anonymous
Idea
2. Aftalen
Input til det samlede udbudsmateriale

Vedlagt er et dokument med input til det samlede udbudsmateriale.

6. December 2013 - Anonymous
Idea
6. Kravspecifikation
3. Fastnettelefoni

vedr. pkt. 3.2 Abonnementer: der efterspørges i Abonnement F en SIP-trunk forbindelse med 1 talekanal inkl. QoS. SKI bør overveje at kravstille en SIP client istedet, idet dette vil være en noget billigere løsning for Kunden, såfremt forbindelsen skal anvendes på mindre lokationer. Det giver ikke mening at oprette en SIP-trunk med den tilhørende access/fremføring for blot 1 talekanal. 

6. December 2013 - Anonymous
Questions
8. Drift
4 Standard servicemål

vedr. pkt. 4.1.1 Servicetid: hvilke produkter/services ønsker SKI at tilkøbe udvidet servicetid på? Dette giver mest mening at tilkøbe på fastnet forbindelser

6. December 2013 - Anonymous
Questions
8. Drift
6.2 Elektronisk Faktura

Der efterspørges to fakturaformater: OIOUBL og OIOXML. Hvilken een af de to ønsker SKI at anvende?

6. December 2013 - Anonymous
Questions
6. Kravspecifikation
4.2.2.2 Data

afsnittet vedrører mobildata, både national og roaming data. Det er ikke klart om de angivne krav gælder for både national og roaming eller blot den ene af de to. Kan dette præciseres? Desuden: på s. 12. øvert står flg.: "det er den enkelte Kunde som vælger hvordan dataforbruget skal reguleres for hvert enkelt abonnement". Gælder dette ligeledes for national og/eller roaming data?

6. December 2013 - Palle Skaarup, ATEA A/S
Questions
1. Udbudsbetingelser
Terminaldiskusion / Skal hardware være en indlejret del af aftalen eller skal Hardware splittes ud i en selvstændig aftale?

Fordele ved særskilt 50.48 udbud på mobil hardware (Terminaler mv.):

Frie markedskræfter (pris/sortiment), da der vil være stærkere konkurrence på en række ens produkter. Flere leverandører er samtidig lig med mangfoldighed i produktudvalget.

Telebranchen har generelt haft fokus på at skille telefoni og hardware ad, for at fokusere på kerneforretning og dermed yde den bedste service på det felt, hvor virksomhedens kompetencer er størst, nemlig de rene teleydelser.

Tele-udbyderne har ikke samme fokus på mobil-hardware, leveranceren heraf samt driften af hardware-enhederne. Denne del er for nogle Tele-udbyderes side lagt ud til underleverandører.

Dette vil i en aftale, hvor tele-ydelserne kombineres med leverance af hardware typisk betyde, at Tilbudsgiverne vi placere leverancerne hos underleverandører.

Placering af ansvar ved brug af underleverandører, vil medfører et manglende incitament til at drive Terminal forretningen i den retning slutbrugerne af aftalen ønsker.

Det er Terminal leverandørernes påstand, at terminaldelen vil blive undervurderet/knap så prioriteret i kontraktstyringen af en aftale hos teleoperatørerne, hvor hovedparten af kontraktværdien vedrører tele-ydelserne.

Dette er en reel risiko i forhold til brugernes opfattelse af om der vil blive indgået en god aftale. Slutbrugernes oplevelse af en god teleaftale er som minimum opdelt ligeligt på kvaliteten af teleydelserne og på kvaliteten af terminal-enhederne, herunder hvilken funktionalitet terminalerne giver slutbrugerne. Den gennemsnitlige bruger, vil sjældent bekymre sig om hastigheden af download hvis de for en hastighed der er gennemsnitlig samtidig vil dækning naturligvis have en betydning for brugeren. Men hvilken terminal de kan vælge at anvende, en terminal som de måske kender godt fra for eksempel privat anvendelse, vil være af afgørende betydning for medarbejderens optimale anvendelse og derved brugerens tilfredshed med den valgte terminal. Dette vil endvidere være til glæde for brugerens arbejdsgiver, der får en mere produktiv medarbejder når brugeren har en terminal som kan anvendes i overensstemmelse med den løbende udvikling i teknologien.

Dedikerede hardware-udbydere/terminalleverandører har større fokus på hele mobilitetsløsninger (herunder Mobile Device Management (MDM), konfigurationsydelser, mobilprodukter kombineret med services osv.) samt større produktspecifik know-how.

Såfremt aftalerne udbydes på en måde, hvor tele-udbyderne skal inddrage Terminalleverandørerne som underleverandører, er det vor oplevelse at man som underleverandør, ofte for sent inddrages i beslutningsprocesserne, og kunderne opnår dermed ikke altid den optimale løsning fra starten, grundet manglende rådgivning om den rigtige løsning.

En dedikeret og specialiseret Terminalleverandør kan være med til at sikre udnyttelsen af hovedydelsen bedst muligt

Spørgsmålet er om man ikke kan tillade sig at vende problemstillingen på hovedet. Hvis brugerne ikke får de terminaler, de til enhver tid efterspørger, for at kunne optimere deres arbejdsindsats, hvorledes måles den reelle værdi af tele-ydelsen så ?.

Det er ikke udviklingen af telenettet, som alene driver udviklingen på terminalmarkedet. Det er lige så meget udviklingen på terminalmarkedet der driver udviklingen af telenettet.

Ydelses-udbyderne har intet incitament til at udbyde teknologi i terminaler, der udstiller at teknologi i tele-udbydernes netværk ikke er optimeret til brug i terminalerne.

Det ville måske endda være på sin plads, at opstille udviklingskrav til det udbudte telenet, i forhold til, at telenettet til enhver tid skal kunne understøtte de muligheder terminalerne kan stille til rådighed forbrugerne, således at det bliver et krav til teleoperatøren om at levere den fornødne båndbredde og netværksteknologi.

Ovenstående påstand er vel også det, der gør at teleudbyderne har stillet sig ”neutrale” i forhold til, om terminalerne skulle være en del af udbuddet af teleydelserne, eller om disse skulle splittes ud i et selvstændigt udbud.

Hvis man ser på de eksisterende offentlige aftaler, altså de aftaler hvor ydelsesudbyderen har haft leveranceansvaret for terminaler, så har kvaliteten af de tilbudte terminaler i disse aftaler haltet bagefter i forhold til markedet. Dermed har aftalerne i forhold til terminalerne ikke været markedskonforme.

Dette har alene været tilfældet på SKI rammeaftale 02.08, delaftale 2. Her har en opsplitning mellem tele-ydelser og terminaler tilsikret, at der har været en forholdsmæssig fornuftig substituering af terminaler og terminal-udstyr, hvormed brugeroplevelsen af aftalerne er blevet sikret.

6. December 2013 - Palle Skaarup, ATEA A/S
Questions
1. Udbudsbetingelser
Terminaldiskusion / Skal hardware være en indlejret del af aftalen eller skal Hardware splittes ud i en selvstændig aftale?

Fordele ved særskilt 50.48 udbud på mobil hardware (Terminaler mv.):

Frie markedskræfter (pris/sortiment), da der vil være stærkere konkurrence på en række ens produkter. Flere leverandører er samtidig lig med mangfoldighed i produktudvalget.

Telebranchen har generelt haft fokus på at skille telefoni og hardware ad, for at fokusere på kerneforretning og dermed yde den bedste service på det felt, hvor virksomhedens kompetencer er størst, nemlig de rene teleydelser.
Tele-udbyderne har ikke samme fokus på mobil-hardware, leveranceren heraf samt driften af hardware-enhederne. Denne del er for nogle Tele-udbyderes side lagt ud til underleverandører.
Dette vil i en aftale, hvor tele-ydelserne kombineres med leverance af hardware typisk betyde, at Tilbudsgiverne vi placere leverancerne hos underleverandører.
Placering af ansvar ved brug af underleverandører, vil medfører et manglende incitament til at drive Terminal forretningen i den retning slutbrugerne af aftalen ønsker.

Det er Terminal leverandørernes påstand, at terminaldelen vil blive undervurderet/knap så prioriteret i kontraktstyringen af en aftale hos teleoperatørerne, hvor hovedparten af kontraktværdien vedrører tele-ydelserne.

Dette er en reel risiko i forhold til brugernes opfattelse af om der vil blive indgået en god aftale. Slutbrugernes oplevelse af en god teleaftale er som minimum opdelt ligeligt på kvaliteten af teleydelserne og på kvaliteten af terminal-enhederne, herunder hvilken funktionalitet terminalerne giver slutbrugerne. Den gennemsnitlige bruger, vil sjældent bekymre sig om hastigheden af download hvis de for en hastighed der er gennemsnitlig samtidig vil dækning naturligvis have en betydning for brugeren. Men hvilken terminal de kan vælge at anvende, en terminal som de måske kender godt fra for eksempel privat anvendelse, vil være af afgørende betydning for medarbejderens optimale anvendelse og derved brugerens tilfredshed med den valgte terminal. Dette vil endvidere være til glæde for brugerens arbejdsgiver, der får en mere produktiv medarbejder når brugeren har en terminal som kan anvendes i overensstemmelse med den løbende udvikling i teknologien.

Dedikerede hardware-udbydere/terminalleverandører har større fokus på hele mobilitetsløsninger (herunder Mobile Device Management (MDM), konfigurationsydelser, mobilprodukter kombineret med services osv.) samt større produktspecifik know-how.

Såfremt aftalerne udbydes på en måde, hvor tele-udbyderne skal inddrage Terminalleverandørerne som underleverandører, er det vor oplevelse at man som underleverandør, ofte for sent inddrages i beslutningsprocesserne, og kunderne opnår dermed ikke altid den optimale løsning fra starten, grundet manglende rådgivning om den rigtige løsning.

En dedikeret og specialiseret Terminalleverandør kan være med til at sikre udnyttelsen af hovedydelsen bedst muligt

---

Spørgsmålet er om man ikke kan tillade sig at vende problemstillingen på hovedet. Hvis brugerne ikke får de terminaler, de til enhver tid efterspørger, for at kunne optimere deres arbejdsindsats, hvorledes måles den reelle værdi af tele-ydelsen så ?.

Det er ikke udviklingen af telenettet, som alene driver udviklingen på terminalmarkedet. Det er lige så meget udviklingen på terminalmarkedet der driver udviklingen af telenettet.
Ydelses-udbyderne har intet incitament til at udbyde teknologi i terminaler, der udstiller at teknologi i tele-udbydernes netværk ikke er optimeret til brug i terminalerne.
Det ville måske endda være på sin plads, at opstille udviklingskrav til det udbudte telenet, i forhold til, at telenettet til enhver tid skal kunne understøtte de muligheder terminalerne kan stille til rådighed forbrugerne, således at det bliver et krav til teleoperatøren om at levere den fornødne båndbredde og netværksteknologi.

Ovenstående påstand er vel også det, der gør at teleudbyderne har stillet sig ”neutrale” i forhold til, om terminalerne skulle være en del af udbuddet af teleydelserne, eller om disse skulle splittes ud i et selvstændigt udbud.

---

Hvis man ser på de eksisterende offentlige aftaler, altså de aftaler hvor ydelsesudbyderen har haft leveranceansvaret for terminaler, så har kvaliteten af de tilbudte terminaler i disse aftaler haltet bagefter i forhold til markedet. Dermed har aftalerne i forhold til terminalerne ikke været markedskonforme.

Dette har alene været tilfældet på SKI rammeaftale 02.08, delaftale 2. Her har en opsplitning mellem tele-ydelser og terminaler tilsikret, at der har været en forholdsmæssig fornuftig substituering af terminaler og terminal-udstyr, hvormed brugeroplevelsen af aftalerne er blevet sikret.

6. December 2013 - Anonymous
Questions
1. Udbudsbetingelser
Generelt vedr. SKI udbud

Vil SKI venligst redegøre for, hvordan der kan sikres innovation og dynamik i det offentlige telemarked fremadrettet med en eneleverandør til landets kommuner. Priserne på det offentlige marked er særdeles lave ift. det private marked, fordi det offentlige udgør en stor kundevolumen. Men med én leverandør, der har en kontrakt på hovedparten af kommunernes telefoni vil andre potentielle leverandører være udenfor markedet, uden mulighed for at sikre kundedrevet innovation og udvikling.

Vil SKI venligst redegøre for, hvordan SKI tænker konkurrencesituationen fremadrettet. I 2014, hvor kommunerne måske gennem SKI udbyder telefoni i samlet konkurrence, er der 2 udbydere, der har kontrakter på betydelige leverancer til den offentlige sektor. Den ene langt større end den anden. Det er uhyre vigtigt at forstå, at telefoniydelser –  i modsætning til mange andre produkter, som danske Kommuner indkøber – er ydelser med meget høje initialomkostninger for potentielle leverandører. Dette betyder eksempelvis, at kun få potentielle leverandører giver tilbud på Statens telefoni – og kun få (måske kun 1) vil give tilbud på Kommunernes fælles konkurrenceudsættelse. Det vil være særdeles omkostningstungt og ressourcekrævende at implementere alle landes kommuner – og ganske få har den organisatoriske muskel hertil. Hertil kommer, at økonomien er så dårlig, at markedet med stor sandsynlighed mister interessen for det offentlige segment. Konsekvensen vil være mindre udvikling og højere priser.

Det må anbefales, at SKI laver en rammeaftale i lighed med 02.08 med mere end én leverandør, hvor der sikres konkurrence via miniudbud – og hvor flere udbydere motiveres til at kaste ressourcer ind i udviklingen af telefoniløsninger til den offentlige sektor. Dette gøres bedst ved, at SKI laver en leverandørudvælgelse og faciliterer, at kommuner skal i let udførte miniudbud, hvor der kan stilles særlige krav til løsning, SLA, dækning etc.  På nuværende aftale er der ikke gennemført miniudbud – hvilket er stærkt bekymrende for konkurrencen, da det må forventes, at regioner og kommuner må have behov for udvidet SLA på fastnet til hjemmepleje, lægevagt, hospitalsdrift etc. Men der har ikke været gennemført et eneste miniudbud i kontraktperioden. Kun ved gennemførelse af miniudbud kan det sikres, at markedstrægheden udfordres.

Det er i branchen almindelig kendt, at en stor del af de offentlige kunder vil strække sig meget langt for at beholde TDC som leverandør. TDC har langt den største markedsandel. Endvidere er der en relativ stor pristilfredshed med 02.08 – en aftale, der er attraktiv for kunderne. Med andre ord sikrer nuværende aftalegrundlag en vis konkurrence – og flere leverandører.

Hvis én leverandør vinder en samlet aftale, er der næsten et monopol på markedet. At tage hjemmearbejdspladser ud af den samlede aftale er sådan set ok. Det er alene TDC, der realistisk kan vinde en hjemmearbejdspladsaftale – da prisniveauerne som aftalerne vindes på er under cost for alle andre potentielle leverandører, der skal købe infrastruktur af netop TDC. Den anden del med telefoni er ligeledes fastnetstung, hvilket bevirker, at leverandørerne har meget forskellige costbilleder. Konsekvensen er, at konkurrencen er sat ud af kraft. I tillæg hertil kan det frygtes, at SKIs kontrakt med erstatningsleverandørerne ikke vil blive benyttet efter hensigten. Konsekvensen er, at den valgte hovedleverandør langt fra er sikret den volumen, som der stilles i udsigt – og derfor kan business casen falde sammen.