Fordele ved særskilt 50.48 udbud på mobil hardware
(Terminaler mv.):
Frie markedskræfter (pris/sortiment), da der vil være
stærkere konkurrence på en række ens produkter. Flere leverandører er samtidig
lig med mangfoldighed i produktudvalget.
Telebranchen har generelt haft fokus på at skille
telefoni og hardware ad, for at fokusere på kerneforretning og dermed yde den
bedste service på det felt, hvor virksomhedens kompetencer er størst, nemlig de
rene teleydelser.
Tele-udbyderne har ikke samme fokus på mobil-hardware,
leveranceren heraf samt driften af hardware-enhederne. Denne del er for nogle
Tele-udbyderes side lagt ud til underleverandører.
Dette vil i en aftale, hvor tele-ydelserne kombineres med
leverance af hardware typisk betyde, at Tilbudsgiverne vi placere leverancerne
hos underleverandører.
Placering af ansvar ved brug af underleverandører, vil
medfører et manglende incitament til at drive Terminal forretningen i den
retning slutbrugerne af aftalen ønsker.
Det er Terminal leverandørernes påstand, at terminaldelen
vil blive undervurderet/knap så prioriteret i kontraktstyringen af en aftale
hos teleoperatørerne, hvor hovedparten af kontraktværdien vedrører
tele-ydelserne.
Dette er en reel risiko i forhold til brugernes
opfattelse af om der vil blive indgået en god aftale. Slutbrugernes oplevelse
af en god teleaftale er som minimum opdelt ligeligt på kvaliteten af
teleydelserne og på kvaliteten af terminal-enhederne, herunder hvilken
funktionalitet terminalerne giver slutbrugerne. Den gennemsnitlige
bruger, vil sjældent bekymre sig om hastigheden af download hvis de for en
hastighed der er gennemsnitlig samtidig vil dækning naturligvis have en
betydning for brugeren. Men hvilken terminal de kan vælge at anvende, en
terminal som de måske kender godt fra for eksempel privat anvendelse, vil være
af afgørende betydning for medarbejderens optimale anvendelse og derved
brugerens tilfredshed med den valgte terminal. Dette vil endvidere være til
glæde for brugerens arbejdsgiver, der får en mere produktiv medarbejder når
brugeren har en terminal som kan anvendes i overensstemmelse med den løbende
udvikling i teknologien.
Dedikerede hardware-udbydere/terminalleverandører har
større fokus på hele mobilitetsløsninger (herunder Mobile Device Management
(MDM), konfigurationsydelser, mobilprodukter kombineret med services osv.) samt
større produktspecifik know-how.
Såfremt aftalerne udbydes på en måde, hvor tele-udbyderne
skal inddrage Terminalleverandørerne som underleverandører, er det vor
oplevelse at man som underleverandør, ofte for sent inddrages i
beslutningsprocesserne, og kunderne opnår dermed ikke altid den optimale
løsning fra starten, grundet manglende rådgivning om den rigtige løsning.
En dedikeret og specialiseret Terminalleverandør kan være
med til at sikre udnyttelsen af hovedydelsen bedst muligt
Spørgsmålet er om man ikke kan tillade sig at vende
problemstillingen på hovedet. Hvis brugerne ikke får de terminaler, de til
enhver tid efterspørger, for at kunne optimere deres arbejdsindsats, hvorledes måles
den reelle værdi af tele-ydelsen så ?.
Det er ikke udviklingen af telenettet, som alene driver
udviklingen på terminalmarkedet. Det er lige så meget udviklingen på
terminalmarkedet der driver udviklingen af telenettet.
Ydelses-udbyderne har intet incitament til at udbyde
teknologi i terminaler, der udstiller at teknologi i tele-udbydernes netværk
ikke er optimeret til brug i terminalerne.
Det ville måske endda være på sin plads, at opstille
udviklingskrav til det udbudte telenet, i forhold til, at telenettet til enhver
tid skal kunne understøtte de muligheder terminalerne kan stille til rådighed
forbrugerne, således at det bliver et krav til teleoperatøren om at levere den
fornødne båndbredde og netværksteknologi.
Ovenstående påstand er vel også det, der gør at
teleudbyderne har stillet sig ”neutrale” i forhold til, om terminalerne skulle
være en del af udbuddet af teleydelserne, eller om disse skulle splittes ud i
et selvstændigt udbud.
Hvis man ser på de eksisterende offentlige aftaler, altså
de aftaler hvor ydelsesudbyderen har haft leveranceansvaret for terminaler, så
har kvaliteten af de tilbudte terminaler i disse aftaler haltet bagefter i
forhold til markedet. Dermed har aftalerne i forhold til terminalerne ikke
været markedskonforme.
Dette har alene været tilfældet på SKI rammeaftale 02.08,
delaftale 2. Her har en opsplitning mellem tele-ydelser og terminaler tilsikret,
at der har været en forholdsmæssig fornuftig substituering af terminaler og
terminal-udstyr, hvormed brugeroplevelsen af aftalerne er blevet sikret.