Høring af kommende udbud på hårde hvidevarer til husholdningsbrug til et antal KomUdbud Kommune

Consultation
Start date: 02-05-2025 - 14:00
End date: 02-06-2025 - 09:30

Randers Kommune udbyder på vegne af en række KomUdbud kommuner levering af hårde hvidevarer til husholdningsbrug. I den forbindelse sendes dele af materialet i høring med henblik på at få markedets umiddelbare tilkendegivelse i forhold til at kunne byde ind på det konkurrenceudsatte område.

Vedlagt er:

• Beskrivelse af udbuddet inkl. spørgsmål

• Kravspecifikation

• Tilbudsliste

• Case besvarelse

• Miljøstyrelsens TCO værktøjet og vejledninger (blot til info)

Randers Kommune opfordrer alle potentielle tilbudsgivere til at gennemgå høringsmaterialet og fremsende høringssvar med kommentarer, samt evt. forslag til ændringer.

Randers Kommune lægger stor vægt på markedets tilbagemeldinger på høringsmaterialet, særligt i forhold til de udbudte varelinjer, samt en vurdering af de i kravspecifikationen anførte krav og betingelser. Høringssvarene bedes indeholde uddybende forklaringer og henvise til de steder i kravspecifikationen/tilbudslisten, som svarene/kommentarerne drejer sig om.

Høringssvar bedes fremsendt via Comdia inden den angivne tidsfrist.

Høringssvarene vil ikke blive offentliggjort og vil i øvrigt blive behandlet efter offentlighedslovens og forvaltningslovens regler.

Med venlig hilsen

Sanne Nelveg Nielsen