EU-udbud vedrørende levering af kompressionsærmer og -handsker ekskl. Måltagning til Aalborg og Læsø Kommuner. De ordregivende kommuner tager selv mål til kompressionsprodukterne.
Formålet er at danne et visitationsgrundlag for kommunernes bevillinger af kompressionsærmer og -handsker efter Servicelovens § 112, stk. 3. Dette betyder bl.a. at borgeren kan benytte sig af ”frit leverandørvalg”, og dermed benytte en anden leverandør end den Ordregiver indgår udbudte rammeaftale med.
De udbudte kontrakter er rammeaftaler, som forudsættes indgået med én leverandør, jf. udbudslovens § 97. De ordregivende kommuner vil hver især indgå selvstændige rammeaftaler med vindende Tilbudsgiver på baggrund af udbuddet.