Indkøbsfællesskab Nordsjælland skal udbyde kaffe, the og relaterede produkter samt maskiner i offentligt udbud. I den forbindelse ønskes en markedsdialog vedr. materialet.
Tilbudsgiver opfordres til at gøre ordregiver opmærksom på eventuelle forhold i udbudsmaterialet, herunder uklarheder samt vilkår i udkast til rammeaftalerne og disses bilag, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt tilbudsgiver påtænker at afgive tilbud.
Ordregiver ønsker dermed kommentarer på hele det uploadede materiale, hvor det er relevant ift. et kommende udbud. I nogle af dokumenterne er stillet mere præcise spørgsmål til potentielle tilbudsgivere, som også ønskes svar på.
Høringssvar – som bedes struktureret med henvisninger til afsnit og punkter i materialet - skal fremsendes via Comdia, senest søndag den 3. marts 2024 kl. 23:59.
Indkomne høringssvar til ordregiver vil ikke blive offentliggjort og de enkelte markedsaktører vil ligeledes ikke modtage en tilbagemelding.