Rammeaftale 50.48 – Tele og data - Anden dialog

Open/public
Start date: 15-11-2013 - 00:00
End date: 06-12-2013 - 23:59
SKI inviterer potentielle leverandører til teknisk dialog i forbindelse med et kommende udbud af en fælleskommunal forpligtende aftale om tele og data. Formålet er at give potentielle tilbudsgivere lejlighed til at komme med input i forhold til udbuddet. Anden dialog er åben frem til d. 6.12, kl. 16.00
 
For generel information om udbuddet 50.48 Tele og data, se filen "Generel information" til venstre. Til venstre forefindes også en afrapportering på input fra første tekniske dialog.

Nærværende dialog omhandler 50.48. Dialogen på 50.46 vil starte medio december.

Det er besluttet, at der gennemføres et udbud på telefoni og data: 50.48 Telefoni og data, hvor mobiltelefoner er inkluderet.
 
Udbud
Der forventes at blive udbudt to selvstændige udbud og aftaler:
50.48 Tele og data: aftalen indholder fastnet telefoni, mobil telefoni, mobilt bredbånd og terminaler (mobiltelefoner). Der er tale om en fireårig aftale uden geografisk opdeling. Tildeling forventes at være ”Økonomisk mest fordelagtige tilbud”, hvor der evalueres på henholdsvis pris og dækning.

50.46 Internetadgang med serviceoptioner: Der er tale om en toårig aftale med mulighed for forlængelse to gange ét år. Tildeling sker på pris og tilbudt båndbredde. Teknisk dialog på dette udbud vil starte medio december.

Følgende - tidligere planlagte - udbud gennemføres ikke:
50.47 Tele og data: aftalen indeholder fastnet telefoni, mobil telefoni og mobilt bredbånd. Der er tale om en fireårig aftale uden geografisk opdeling. Tildeling forventes at være ”Økonomisk mest fordelagtige tilbud”, hvor der evalueres på henholdsvis pris og dækning.
 
I forbindelse med hvert dokument vil der være stillet forskellige spørgsmål, disse kan tjene til inspiration - men leverandørerne opfordres til at orientere sig i og stille spørsmål til alle dele af materialet.
 
Få adgang til dialogen
Alle, der er interesserede i at komme med input og kommentarer til nedenstående overvejelser vedr. en kommunal forpligtende aftale på tele og data kan deltage på ”idé-udbud”. 
 
BEMÆRK: Du skal oprette dig med login for at kunne deltage.

Opret dig som bruger her:
http://www.offentligprivatdialog.dk/opret-bruger.aspx 

FREMGANGSMÅDE:
1.  Login og gå til det Idé-udbud du ønsker at kommentere på.
2.  Klik på et fokusområde i venstre side og læs teksten på denne, eller svar på oprettede spørgsmål.
3.  Herefter kan du oprette ideer eller spørgsmål direkte til dette fokusområde.
 
Øvrige opmærksomhedspunkter
Potentielle leverandører skal være opmærksomme på, at de ved deltagelse i den tekniske dialog accepterer, at SKI kan anvende alle indkomne oplysninger i SKI’s udbudsdesign og udbudsmateriale.

SKI skal derudover gøre opmærksom på, at vi ikke er forpligtet til at følge eventuelle kommentarer, forslag til ændringer mm. SKI forpligter sig alene til at vurdere hensigtsmæssigheden af de indkomne inputs. 
 
Svar, der afgives af SKI, er ikke juridisk bindende, men skal anses for vejledende svar.