Solafskærmning - indvendig og udvendig
Design, lys og et godt indeklima med gardiner og solafskærmning.
Ifølge Miljøstyrelsen er det allerstørste problem, som danskerne oplever med indeklimaet for høj temperatur. På top 10 over indeklimaproblemer kommer også dårlige lysforhold og dårlig luftkvalitet, som har de konsekvenser, at det giver træthed, manglende koncentrationsevne, hovedpine og generel utilpashed. Den billigste og mest effektive måde at afhjælpe problemet er solafskærmning, der kraftigt reducerer strålevarmen, således at det er svalt indendørs.