Markedshøring på udbud køb af måtter

Open/public
Start date: 22-09-2022 - 12:00
End date: 06-10-2022 - 12:00

Syddansk Universitet er i gang med at forberede fællesudbud køb af måtter. I den forbindelse vil vi gerne have kommentarer fra virksomhederne inden det sendes i EU-udbud.

Syddansk Universitet vil agere som tovholder, og er dermed ansvarlig for processen i forbindelse med gennemførelsen af markedshøringen.

Ordregivere i dette udbud består af:

- Aalborg Universitet

- Aarhus Universitet

- Danmarks Tekniske Universitet

- Syddansk Universitet


Generel beskrivelse af udbuddet

Udbuddet vedrører indkøb af løse måtter til Ordregiver.

Udbuddet omhandler udarbejdelse af en rammeaftale, men Ordregiver har ligeledes behov for en initialanskaffelse af xxx-xxx måtter i forskellige måttetyper og størrelser, til erstatning for Ordregivers nuværende vask og lejeaftale.

Ordregiver vil efter indgåelse af rammeaftalen placere en ordre fordelt på den enkelte måttetype og størrelser (initialanskaffelsen). Initialanskaffelsen udgøres af de måtter som fremgår af Tilbudslisten herunder også de angivne priser. Leveringen af initialanskaffelsen skal kunne ske på det i tidsplanen angivne tidspunkt (konkret tidsplan for levering aftales mellem parterne). Medmindre andet specifikt er anført i udbudsbetingelserne, gælder alle andre øvrige krav for både rammeaftalen og initialanskaffelsen.


Syddansk Universitet opfordrer hermed interesserede virksomheder til at gennemse dele af materialet og komme med bemærkninger hertil.

Såfremt virksomheden har ændringsforslag, opfordrer Syddansk Universitet til at de begrundes. Det er op til Syddansk Universitet at beslutte, om eventuelle ændringsforslag fra virksomhederne kan accepteres.


22. September 2022 - Anonymous
Idea
Implementering af måtter
Implementering af måtter

I forbindelse med kommende udbud på købe måtter har vi følgende forslag til implementerings delen:

- Før der kan laves en optimal implementeringsplan er det vigtigt det oplyses præcist hvordan leveringen ønskes herunder angivelse af antal leveringssteder hvert sted (hvis der kun er eet leverings sted hvert sted er det en stor fordel) og gerne angive en periode for ønsket leverings tidspunkt for hver enkelt sted. Jo mere fleksibilitet der kan være ved levering og jo færre leveringssteder des større indflydelse på prisen samlet  da transport, handling og planlægning vil kunne optimeres. 

- Fra indgåelse af kontrakt vil måtterne kunne leveres indenfor 3 mdr. Når der oplyses om det samlede antal måtter der forventes indkøbt i initial bestilling vil man mere præcist kunne uddybe dette. Selve implementeringsfasen kan foregå ret hurtigt - indenfor 2 uger. 

- Det er vigtigt der laves en plan for rengørings process/procedure for brugerne hvorfor det anbefales at en rengøringsvejledning medsendes som beskriver hvordan personalet skal forholde sig i situationer hvor måtterne udsættes for ekstremt vejr/trafik/særlig besmudsning mm.


22. September 2022 - Uffe Mølgaard, ERGOFLOOR A/S
Idea
Implementering af måtter
Leveringstid for initialordre

Grundet den aktuelle krig i Ukraine og generel råvareknaphed og i perioder kaotiske tilstande på søfragtsmarkedet, så er 3 mdr. er evt. for lidt.

4 mdr. er mere realistisk.


22. September 2022 - Uffe Mølgaard, ERGOFLOOR A/S
Questions
Kravspecifikation
Logomåtter

Måtter fremstillet med henblik på tryk af logo på samme  er normalt af lavere kvalitet end måtter målrettet mod støv og smudskontrol.

Hvis det er et krav, at logomåtterne skal være af samme type/kvalitet som øvrige måtter, så vil dette medføre, at I ender op med en dårligere samlet løsning.




22. September 2022 - Uffe Mølgaard, ERGOFLOOR A/S
Questions
Kravspecifikation
Produktgaranti

Hvordan forestiller man sig i forbindelse med en reklamation, at kunne dokumentere leveringstidspunktet for måtten, da der udover initialordren er lagt op til løbende indkøb efter behov?