Smøreolier

Open/public
Start date: 16-05-2013 - 00:00
End date: 17-06-2013 - 23:59
Vær opmærksom på at dialogen fortsætter til 17/6

Hvis du ikke allerede er oprettet som bruger, så klik her

Velkommen til Naturstyrelsens åbne dialog om grønne indkøb af smøreolier. 

Formålet med dialogen er at skabe det bedste grundlag for at gennemføre udbud af smøreolier til skovmaskiner med fokus på innovation og miljø.

Naturstyrelsen er opdelt i 20 lokale naturforvaltningsenheder, som forvalter de statsejede naturområder og er myndighed for en række forskellige love.

Vi ejer nær ved 120 større maskiner i form af traktorer, flismaskiner og store skovbrugsmaskiner samt et stort antal mindre maskiner i form af kædesave, buskryddere og plæneklippere. 

Derudover ejer Naturstyrelsen et mindre antal miljøskibe.

Naturstyrelsen er med i et EU-projekt med navnet Baltic GPP (Green Public Procurement). Projektet er en del af ”Baltic Sea Region Program 2007-2013”, som skal understøtte den grønne udvikling i Østersøregionen.

Baltic GPP er et projekt, som skal fremme viden om og mulighed for at købe grønnere ind i den offentlige sektor. Som en del af projektet skal der laves 4 pilotudbud, hvoraf Naturstyrelsen skal stå for det ene. De øvrige udbud bliver gennemført i Norge og Sverige. Naturstyrelsens del af projektet er at lave et pilotudbud af smøreolier, hvori der stilles grønne og innovative krav.

Vi behøver derfor din hjælp til i en åben dialog med os og andre interessenter at skabe grundlaget for intelligente grønne indkøb, ikke kun for smøreolier, men generelt.

Vi håber meget, at du har lyst til at bidrage til dette spændende projekt, og ser frem til en god og udfordrende dialog, hvor vi alle lærer noget. 

Vi har delt dialogen op i 3 fokusområder:

Vælg fokusområde under menupunktet øverst til venstre

Vi behøver din deltagelse!