Juridisk bistand

Open/public
Start date: 19-12-2012 - 00:00
End date: 11-03-2013 - 23:59
Kære leverandører

Vi takker for jeres interesse for Københavns kommunes forventede aftaleindgåelse af juridisk bistand og for deltagelsen på møderne d. 5. og 19. december. 

Vi går nu for alvor i gang med at se på behov, design og løsninger. Hertil har vi brug for jeres bidrag og vi ser frem til samarbejdet på Offentlig-Privat dialog. 

Københavns kommune vil i løbet af januar afholde interne arbejdsgruppemøder, hvor vi vil diskutere de principielle spørgsmål omkring aftaleindgåelserne og vi vil løbende publicere vores spørgsmål og løsninger på portalen til diskussion. 

De bedste hilsner og med ønsket om et godt samarbejde

Cecilie Førby og Maj Calmer Kristensen 

Forord

Københavns Kommune (KK) skal i forbindelse med budget 2014-2015 udbyde en række indkøbspakker. 
KK vil gerne indgå i dialog med leverandørmarkederne i forhold til den/de forventede aftaler i forhold til juridisk bistand, samt inddrage de forskellige brancher i aftaleprocessen. I hele aftaleprocessen vil vi indgå en webbaseret offentlig/privat dialog, hvor markedet kan komme med input samt stille kritisk spørgsmål til aftalematerialet. Det vil forhåbentligt resultere i øget konkurrence, samt et aftalemateriale som markedet kan honorerer. 

Det er på nuværende tidspunkt ikke afgjort, hvilke juridiske aftaleområder der skal udbydes. Endvidere er processen for aftaleområdet heller ikke fastlagt. 

KK vil indgå aftaler i forhold til juridisk bistand med henblik på indgåelse af fælles obligatoriske indkøbsaftale. I 2012 er der ca. blevet omsat for 45 mio. kr. i KK i forhold til juridisk bistand.  

Kategorier/Fokusområder 

Kravspecifikation
Kravspecifikationen beskriver hvad Københavns Kommune forventer af tilbudsgiver. Tilbudsgiver bedes kommentere kravspecifikationen, således at KK kan få udarbejdet en kravspecifikation der sikrer høj kvalitet og konkurrence. 
Hvilke kategorier er der indenfor Juridisk bistand?
Hvordan kan de forskellige kategorier puljes/deles?
•  Ansættelsesret 
•  Offentligret 
•  Entrepriseret, herunder licitation og udbudsret
•  Lejeret, herunder erhvervslejeret 
•  Forsyning
•  Miljø- og planret 
•  Socialret
•  Udbudsret 
Vil det være muligt at lave en paraply-ordning, hvor et advokatfirma har hovedansvaret for alle områder, men hvor det også er muligt at søge anden ekspert-bistand? Ja/nej/hvordan

Udvælgelseskriterier (egnethed)
Udvælgelseskriterierne skal bruges til at vælge, hvilke virksomheder som er bedst egnet til at afgive tilbud. Egnethed vurderingen vil bl.a. blive foretaget på baggrund af finansiel formåen og erfaringer. 
Hvordan skal en referenceliste udformes, således at den afspejler kompetencer indenfor det pågældende område?
Hvordan kan vi sikre, at virksomhederne har tilfredsstillende kompetencer indenfor offentlig ret?

Tildelingskriterier
Tildelingskriterierne skal anvendes til, at finde et antal leverandører som skal tilknyttes rammeaftalen. Det overordnede tildelingskriterium er ”det økonomiske mest fordelagtige” tilbud. Hvor underkriterierne vil være primært kvalitet og pris. 
Hvilke kriterier giver den bedst egnede mulighed for at vinde?