Kære Leverandører
Fredensborg Kommune gennemfører høring af dele af udbudsmaterialet vedrørende EU-udbud af kontrakt om levering af rengøringscontrolling til Fredensborg Kommune. I den forbindelse inviteres potentielle tilbudsgivere til at gennemgå og kommentere på dele af det foreløbige udbudsmateriale.
Formålet med høringen er at sikre, at vilkårene for samarbejdet og kravene til den udbudte ydelse er proportionale og markedskonforme.
Vedhæftet findes de dele af udbudsmaterialet, som ordregiver ønsker Leverandørernes holdning til, herunder:
• Kontrakten (udkast)
• Bilag 1 – Kravspecifikationen (udkast)
• Bilag 2 – Tilbudslisten (udkast)
Det skal understreges, at udbudsmaterialet ikke er endeligt, men at der er tale om udkast.
Ordregiver ønsker særligt jeres holdning til Bilag 1 – Kravspecifikationen, afsnit 4.7 vedrørende kvalitetskontroller. Nærmere bestemt bedes I beskrive, om der er eventuelle uhensigtsmæssigheder ved det beskrevne – og om det er muligt at afgive tilbud på baggrund af informationerne, jf. Bilag 2 – Tilbudslisten, fanebladet ”Bilag 2 – Tilbudslisten”.
Sammen med udbudsmaterialet findes en kommentarskabelon (se vedhæftede "Kommentarskabelon - høring") , der kan bruges, når I kommenterer eller stiller spørgsmål til materialet. I er også velkommen til at kommentere materialet på anden vis uden brug af kommentarskabelonen.
Det er vigtigt, at kolonnen ”løsningsforslag” udfyldes i kommentarskabelonen.
Foreslåede ændringer/løsningsforslag vil kunne medføre tilpasninger i udbudsmaterialet i det omfang, det skønnes hensigtsmæssigt af ordregiver.
Inputs/kommentarer til dele af udbudsmaterialet bedes fremsendes via Comdia under fanen "Dialog" senest fredag den 12. september kl. 16:00.