Entities

Trægulvsopbygning

Har markedet bemærkninger/inputs til kravene til trægulvsopbygning (se ønsker til krav under området "trægulvsopbygning")?
Created by Andreas Kops, Fyns Almennyttige Boligselskab d. 20. feb. 2018
Henrik Andersen, fionia parket aps d. 7. mar. 2018
I har beskrevet, at undergulvet er et Baumadæk, og at konstruktionshøjden fra Baumadæk til overflade af færdigt gulv skal være ca. 82 mm. Trægulvet skal monteres svømmende.

Der skal tages højde for den vægt et Baumadæk kan bære, og vi mener derfor at den bedste løsning vil være følgende:
Opretning med ovntørt sand
Rippepap
EPS-plade i 50 - 60 mm tykkelse
500 g gulvpap
Fionia 22 mm lamelparket PEFC-certificeret monteres svømmende ved limning i fer/not.

Denne gulvkonstruktion er valgt pga.:
Gulvkonstruktionen har en lav vægt, for et Baumadæk har ikke en høj bæreevne. Den nøjagtige bæreevne kendes ikke.
ca. 82 mm konstruktionshøjde
Lav samlet udgift til gulvrenovering
Høj lyddæmpning
Erik Petersen, S. GULDFELDT NIELSEN A/S d. 8. mar. 2018
Erik Petersen, Guldfeldt Nielsen A/S
Thermozell ar et produkt , som muligvis også kunne bruges. Det er en letbeton der vejer 400kg pr m3.
Ovenpå det kan man lægge den gulvtype man ønsker. Se link. http://www.thermozell.dk/wp-content/uploads/2017/11/Thermozell-Tekniske-data-2016-12-21.pdf
Henrik Andersen, fionia parket aps d. 8. mar. 2018
Termozell kan også anvendes sammen med EPS-plade, så opretning med sand og rippepap udgår. Tykkelse på Termozell og EPS-plade afstemmes. Såfremt varmeinstallationen skal renoveres, kan man anvende ESP-plader med gulvvarme.
Anders Cederfeld, P. A. SAVVÆRK. KORINTH A/S d. 8. mar. 2018
Anders Cederfeld Pa Savværk A/S.
På begge underopbygninger kræves der et flydende gulv øverst, derfor bliver det at foretrække et lamelopbygget gulv som tidligere angivet. Dog vil jeg foreslå et gulv der er klikket sammen i stedet for limet i fer og not, for at lette lægningen. F.eks. et 15 mm Wiking gulv vil kunne bruges
Henrik Andersen, fionia parket aps d. 8. mar. 2018
Der kan naturligvis anvendes et svømmende gulv i 14-15 mm tykkelse med Vällinge 5G-lock for hurtigere montering, men såfremt der anvendes EPS-plader, kan kun 22 mm tykke lamelbrædder monteres direkte ovenpå EPS-plade. Ved anvendelse af 14-15 mm tykke lamelbrædder skal der mellem gulv og EPS-plade monteres en trykfordelende plade, og det giver blot en højere pris for gulvkonstruktionen.