Høring forud for udbud vedrørende pleje og vedligeholdelse af grønne områder og vintertjeneste ved kommunale ejendomme i Aarhus Kommune

Consultation
Start date: 10-07-2025 - 13:00
End date: 01-09-2025 - 23:59

Aarhus Kommune udbyder snarest 12 kontrakter vedrørende pleje og vedligeholdelse af grønne områder og vintertjeneste ved kommunale ejendomme i Aarhus Kommune.

For at sikre, at vi ikke udelukker gode tilbud pga. uhensigtsmæssige krav, har Aarhus Kommune valgt at sende dele af udkast til udbudsmaterialet i høring blandt potentielle tilbudsgivere.

Aarhus Kommune håber meget, at I vil bruge tid på at komme med jeres kommentarer, da det er nu, at vi har mulighed for at foretage ændringer til materialet.

  • I filen "Følgebrev ved ekstern høring" kan virksomheder bl.a. læse mere om hvordan høringen skal besvares.
  • Ved besvarelse af høringen benyttes "Skabelon til besvarelse af høring vedr. udbud af pleje og vedligeholdelse af grønne områder og vintertjeneste ved kommunale ejendomme i Aarhus Kommune".

Høringssvarene skal være uploadet senest mandag d. 1. september 2025 kl. 23.59.


Efter høringsperioden

Efter afsluttet høringsperiode vil Aarhus Kommune afholde dialogmøder med relevante virksomheder, som har afgivet et høringssvar til Aarhus Kommunes høringsmateriale.

Tilmelding hertil foretages ved at udfylde dokumentet "Tilmelding til dialogmøde" og uploade det udfyldte dokument sammen med høringssvaret. Såfremt dokumentet ikke udfyldes eller uploades, vil virksomheden ikke blive inviteret til et dialogmøde.


Vi ser frem til at modtage jeres kommentarer og håber, at I er interesserede i at afgive tilbud på udbuddet når dette offentliggøres.