Call: Kan din løsning reducere eller udskyde behov for pleje og praktisk hjælp?

Open/public
Start date: 04-05-2026 - 15:00
End date: 17-08-2026 - 23:59

Sundhedsfonden i Aarhus Kommune søger innovative løsninger, der styrker ældres mentale og fysiske helbred i Aarhus og hjælper dem med at bevare deres selvstændighed. Har I en løsning, der kan reducere eller udskyde behovet for pleje og praktisk hjælp? En løsning, som styrker ældres livskvalitet i hverdagen? Så inviterer vi jer til at byde ind med jeres løsning.

Vær med til at gøre en forskel for aarhusianere

Mange ældre får i dag hjælp til enkelte opgaver i hverdagen som indkøb, rengøring eller sygepleje. Med tiden risikerer de at få brug for mere støtte. Vi håber at finde nye løsninger, som kan være med til at forsinke eller bremse denne udvikling.

Løsningerne kan fx være teknologi, nye metoder eller samarbejdsmodeller, der hjælper borgere, som allerede får hjælp fra Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Målgruppen kan være mennesker, der lever med en kronisk sygdom, er i en sårbar livssituation eller netop er vendt hjem efter et hospitalsophold.

Ved at byde inde med en løsning får I mulighed for at få et tilskud på 100.000 kr. til en udviklingsfase. Formålet med udviklingsfasen er, at I afprøver og tilpasser jeres løsning, så vi kan vurdere om løsningen vil virke i praksis og have den ønskede effekt. Efterfølgende tager Sundhedsfonden stilling til, om der skal igangsættes et udbud med henblik på at identificere løsninger, der i større skala kan reducere behovet for pleje og praktisk hjælp.

Hvem kan byde ind?

Alle kan byde ind med løsninger, uanset om I er en virksomhed, forening, civilsamfundsorganisation eller noget helt fjerde. Vi håber at møde både nye samarbejdspartnere og se kendte partnere med nye løsninger.

Frist og næste skridt

Læs mere på Sundhedsfondens hjemmeside. her finder I også link til forms, som skal udfyldes og indsendes.

Deadline for at byde ind med jeres løsning er den 17. august 2026.

Spørgsmål? Vi holder informationsmøder d. 19 og d. 28. maj, som I tilmelder jeres på vores hjemmeside.  

I er også velkomne til at sende jeres spørgsmål på Sundhedsfonden@mso.aarhus.dk senest d. 10. august.